Profile
Blog
Photos
Videos
Med kun få dage på Dominica inden turen går videre nordover, var det med at være effektiv, hvis Dominica skulle opleves. Og på trods af påsken lykkedes det efter 2 min at finde en chauffør der kunne køre os rundt hele dagen. Første stop var ved Titou Gorge, som er en lille åbning i en klippevæg, hvor man kan svømme ind til et lille vandfald. Stedet er mest kendt fra en scene i Pirates of the Carribean, så den har også haft besøg af Orlando, Johnny og Kiera. Herefter kørte vi videre til Trafalgar Falls, og udover vandfaldet her, var der også naturlige hotsprings. Fantastisk at slappe af og pleje de slidte fødder. Dagens sidste stop var ved Champagne Reef, hvor vi snorklede i Champagne... Eller rettere champagne lignende bobler fra den vulkanske undergrund. En speciel oplevelse, der også var godt for fødder og knæ. Til sidst blev vi afleveret inde i Roseau, hvor alt i øvrigt var lukket, med undtagelse af KFC.
- comments