Profile
Blog
Photos
Videos
Det er sjældent en fornøjelse at stå op klokken 4 om natten og skulle have rorvagten i regnvejr, men lige i dag var det ikke så slemt. De første par glimt fra Natal's skyline havde allerede vist sig. I takt med at solen også kiggede frem kom hele skyline til syne. Med alle mand på dækket sejlede vi stille og roligt ind under broen og fandt en ankerplads i yacht klubben. Så skulle immigrationen blot klares før vi kunne slippes løs i jagt på internet og "rigtig" mad. Det var der dog ikke den store forståelse for, så vi blev bedt om at vente til i morgen tidligt. Vi kunne således ikke komme længere end yacht klubben. Alt taget i betragtning gjorde det egentlig ikke så meget, for her var der både mad og drikke, mulighed for et rigtigt bad, samt internet. Og det sidste var måske det vigtigste for, der skulle jo ligges ny rejseplan. Og da regnen alligevel har væltet ned hele dagen gjorde det ikke så meget.
Med regnvejr de kommende dage og billigste flybilletter i morgen, bliver det med afgang i morgen aften til Georgetown, Guyana.
- comments