Cape Town oh Cape Town...

Nu er der efterhaanden vaeret godt gang i fodbolden i et stykke tid. Det er har faaet mig til at slaekke lidt paa oplevelsesmaegden, og jeg har i stedet set en hel del fodbold! Vi ser kampe i stuen paa vores hostel og hvis en af gaesternes hold spiller tager vi gerne ind og ser kampen i en fanpark eller waterfront som er en slags centrum inde i Cape Town. Da jeg ville finde en fanpark for at se Japan-Dk, var det naesten umuligt. Alle skulle se Holland vs. Uruguay(?) og ALLE var klaedt i orange. Men langt om laenge fandt vi et sted vi kunne overtale dem til at se den anden kamp. Men det var nu en pinlig kamp og vi sad to danskere og krympede os. Efter det 3. maal gik vi hen til bilen....

Men efter det er gaaet op for mig, at jeg ikke er her for evigt, er jeg kommet lidt i gang med at opleve igen. Det har dog vaeret nogle ekstremer, og jeg ved mor derhjemme ikke har vaeret helt tryg :)

Jeg startede med at overtale en fyr paa SaltyCarx (hostel) til at skydive med mig. Vi tog derhen rimlig fattede, men en gut der lige var kommet ned, valgte at fortaelle mig om, hvordan hans faldskaerm ikke aabnede og de var noed til at bruge noedfaldskaermen! Panik... Men jeg kom ind i (det meget meget lille) flyet der bogstavligtalt kun kunne rumme mig og gutten fra mit hostel, de to instruktoerer og piloten. Det var tight. I luften blev jeg mere og mere nervoes og da doeren flyver op slaar panikken til og jeg taenker "jeg goer det ikke!!!". Jeg lukkede oejnene og tog mine ben ud paa et lille trin og saa soergede mig instruktoer for at springe ud. Det var virkelig et sus! Vi startede med at lave en salto eller hvad man kalder det og saa var der ellers frit fald i et par sekunder. Derefter foldede han faldskaermen ug og saa svaevede og drejede vi derudaf. Jeg fik endda lov at styre faldskaermen! Det havde jeg virkelig ikke regnet med. Da vi kom ned paa jorden koerte adrenalinen - super fedt! Jeg har self det hele paa dvd :D

Naeste punkt paa dagsordenen var shark cage diving. Man bliver sat ned i et bur med dykkerbriller og kan ellers se paa hvidhajer paa naert hold! Jeg var egentlig ikke saa nervoes for hajerne som for det kolde vand, men det var ikke saa slemt. Hajerne kom helt taet paa og ramte buret lige foran mig flere gange. En af gangene kom dens finde ind i buret saa jeg maatte skynde mig at hive grabberne til mig. De var kaempe store og er virkelig interessante vaesner. Maaden vi fik hajerne hen til os, var ved at putte fiskerester i vandet og saa kaste madding ud, som instruktoererne hev til sig lige inden hajen fik fat i det. Men paa et tidspunkt fik hajen fat i maddingen og forsoegte at faa det fri. Instruktoereren som holdt fast blev hevet ned i vandet direkte oveni maddingen!! Vi var alle lamslaaede, han var kun ca. 3 m vaek fra en kaempe hvidhaj! Heldigvis reagerede de andre instruktoerer lynhurtigt og han kom saa hurtigt op af vandet at han naesten ikke blev vaad! Det var heldigt hajen ikke havde vendt sig om... Han har arbejdet der i 17 aar og har aldrig proevet det foer, og det er foerste gang det er sket med selskabet. Puha... Ellers fik vi taget nogle gode billeder, det var en rigtig god dag.

Saa skulle jeg arbejde lidt i et par dage. Men her fik jeg overtalt et par gutter til at roadtrippe! Vi tog afsted i foregaars og jeg koerte den lejede bil til vores foerste stop: The southernmost tip of Africa! Vi tog et par billeder foer vi koerte ad Garden Route (meget kendt og pobulaer vej) til Knysna hvor vi havde besluttet os for at overnatte. Vi var super heldige at faa et vaerelse i en backpackers lodge. De havde danske og franske flag overalt i byen og jeg undrede mig selvfoelgelig over hvorfor. Jeg fandt ud af byen var vaerter for det danske og franske landshold! Og saa kommer jeg lige et par dage for sent til at moede dem.. Oev... Naeste dag to vi det sidste stykke mod Bloukrans Bridge hvor det var planen vi skulle bungeejumpe! Broen er 216 m hoej og det er det hoejeste bungeejump i verden! Efter lidt ventetid skulle vi endelig begive os ud paa broen. Man springer midt paa broen og for at komme derud gaar man paa en gaagang under broen. Denne gaagang var det vaerste nogensinde. Man kunne se gennem gulvet langt, langt ned og den gav sig hver gang man tog et skridt. Det var super ubehageligt og jeg proevede bare at fokusere paa noget andet og lukkede oejnene. To fra vores gruppe paa 20 vendte om fordi gaagangen blev for meget for dem og det fik os andre til at skulle staa der endnu laengere. Puha! Jeg var en af de foerste og mit hjerte hamrede derudaf! Jeg sprugte om de kunne skubbe mig ud hvis jeg nu ikke selv kunne hoppe, og de sagde at det maatte de ikke. Saa jeg bad dem om at give mig et skub, bare saa jeg ikke kunne fortryde. De talte ned, og jeg ved ikke hvad der skete, men jeg hoppede helt af mig selv. 120km i timen hovedet foerst ned i en kloeft!"Nej jeg var slet ikke raedselslagen". Men det var et kaempe adrenalinrush, vildt fedt! Jeg blev hevet op igen og kunne slet ikke forstaa jeg havde gjort det! Instruktoeren grinte og sagde jeg slet ikke behoevede et skub fordi jeg hoppede helt af mig selv. Jeg tror, at mens jeg stod med taaspidserne ud over kanten, at jeg var noed til at hoppe paa "nu", ellers ville det ikke ske. Saa nu er jeg virkelig stolt af mig selv! Det er stadig uverkeligt for mig at jeg gjorde det... Igen er der selvfoelgelig billeder, dvd og denne gang ogsaa en merchandise t-shirt saa jeg kan blaere mig :)

Paa boernehjemmet kan jeg virkelig maerke fremskridt. Vi var rigtig mange frivillige en overgang og det gav meget tid til hvert enkelt barn og man kan maerke hvordan det er gjort en forskel for deres udvikling. Et af boernene er taget hjem til dets bedsteforaeldre mens jeg havde en fridag, og det skete fra den ene dag til den anden saa jeg fik ikke sagt farvel. Det er virkelig underligt, men det har jeg lidt maattet vaenne mig til, for man ved sjaeldent paa forhaand hvad der skal ske med de forskellige boern.

Det er rigtig fedt naar man faar noget specielt med boernene, noget som man er den eneste der har med et af boernene. Det viser at de ved hvem du er og de husker at med den person er det saadan og saadan. En af de aeldse babier har gjort store fremskridt mens jeg har vaeret her, og det goer en rigtig glad at man kan se ens arbejde goer en forskel.

Saa for mig er det helt uvirkelig at jeg skal hjem om to uger. Men saadan er det altsaa og jeg glaeder mig til at se jer alle igen!

Jeg har dog stadig et par ting jeg gerne vil proeve i Cape Town, saa lad os nu se om jeg kan faa det hele passet ind :)