Fredag formiddag den 29. april forlod vi hotellet for at køre 4 timer til vore næste fixpunkt - Durango. Nu var det tydeligt at mærke, at temperaturen var faldet. Vi havde ellers vænnet os til de 28-30 grader, og pludselig skulle vi iføre os lange bukser og overtøj. Faktisk var der en voldsom haglbyge i Sant Fe om morgenen, men solen kom frem efter nogle timer. Omkring 14 gr om dagen (men med stiv vind) og 4 gr om natten. Inden vi forlod byen, var vi lige omkring stationen og se Santa Fe toget, som er kendt for sine lange og store vogntog. Og apropos toge så har vi mødt flere togstammer med op mod 100 vogne på!! Men så var der også 3 lokomotiver til at trække det.

På vores køretur nordpå så vi nu tydelige snetoppe på bjergene i horisonten. Vi kørte igennem det mest fantastiske landskab (igen-igen!). Her viste de forskellige scenerier sig - i Zia, Apache og Navajo indianerreservater - i alle mulige farver. Men især den røde okkerfarve, som vi alle kender fra Westerns trådte tydeligt frem i bjergene og gjorde landskabet meget smukt. Vi måtte gøre holdt flere gange undervejs for at tage billeder. Morgenmad og frokost blev denne dag indtaget i bilen - så den bestod af det sparsomme (og temmelige usunde) udvalg, som kan købes på en tankstation.

Da vi nåede Durango kunne vi fejre, at vi på 13 dage nu havde rundet 5000 kørte km i vores andet hjem , den sorte Dodge Caravan.

Næste morgen skulle vi ud og køre med Durango-Silverton Narrow Gauge Railroad, en togbane fra sølvmine-tiden i 1880'erne. Togbanen er meget berømt og et stort tilløbsstykke for amerikanerne, så der var store forventninger hos vore togentusiaster. Og de (vi) blev ikke skuffede! Vi havde købt billetter til en vogn med panorama-vinduer hele vejen rundt - altså ligesom at sidde i en åben vogn, blot meget behageligere. Det var fantastisk at have naturen på alle sider og nogle gange så tæt på, at vi kunne have rørt ved den. Vi har nok taget flere hundrede billeder, men det er simpelthen ikke muligt at afbilde natur-oplevelserne og sanseindtrykkene, som de opleves derude. Det var fabelagtigt smukt ! Heldigvis viste vejret sig fra sin gode side, så meget af turen foregik i klart solskin og ultrablå himmel.

Skulle vejen nogensinde falde forbi Colorado, er denne tur et MUST!

Da vi kom hjem fik vi til gengæld en fornemmelse af hvor hurtigt vejrlig kan ændre sig, når man er i bjergene. For lige pludselig blev det gråt og så væltede det ned - ikke blot som regn, men som slud og sne.