Hola! (Lidt har vi da laert paa spansk). Saa blev der igen tid til et blogindlaeg, mens vi endnu en gang venter paa at skulle videre med bussen. Lige nu befinder vi os i Valparaiso, hvilket er en havneby ca 120 km fra Santiago de Chile. Her er fyldt med farverige huse klinet op ad stejle skraaninger. Mellem husene findes et utal af stejle, snoede trapper, som virkelig kan tage pusten fra en at gaa op ad - vi betragter dog dette som opvarmning til den snarlige Inka Trail. Byen er dog ikke saerlig paen, da den er meget beskidt og rimelig faldefaerdig med et utal af ledningerne haengende over alle veje. Her lugter visse steder meget af fisk (taenk Esbjerg), men det opvejes dog lidt af de mange soemaend i fine uniformer, der gaar rundt i byen. Alt dette giver byen charme og har nok ogsaa medvirkende til at byen i dag er fredet af UNESCO. Fredningen skyldes de mange traeelevatorer, der blev bygget for over 100 aar siden til at transportere beboere op og ned ad de stejle skraaninger. Isaer en af disse betragtes som en ingenioermaessig bedraeft for datiden - den har vi vaeret ude at koere med i dag (turen kostede 1 kr pr person).

I gaar besoegte vi Vina del Mar, en naboby til Valparaiso. Planen var at vi skulle paa stranden, men det var overskyet og koeligt. I stedet legede vi aegte turister og tog en hestevognstur rundt i byen. Vi fik pruttet den ned fra 200 kr til 100 kr - hurra for lavsaeson. Denne by er i modsaetning til tidligere byer meget ren, selv fortovene i byens mange parker bliver vasket med saebevand. Byen siges at vaere for de rige og det ses tydeligt paa de store huse og mange blomsterbede i parker og langs veje. Efter turen i hestevogn maatte vi erkende at vi havde taget for lidt toej paa, saa vi gik paa cafe for at nyde en kop varm kakao. Her fik vi ogsaa for foerste gang smagt paa en af de mange store lagkager man kan koebe alle steder hernede. Resten af dagen blev brugt paa at gaa rundt paa byens hovedgade og ose.

Paasken tilbragte vi som bekendt i Santiago, hvor vi brugte dagene paa at gaa rundt i en meget paaskelukket by. Derfor kunne vi ikke komme ind paa museer, men kunne kun se byens udendoers sevaerdigheder saasom Chiles stoerste katedral, statuen af Jomfru Maria (knap saa imponerende som Kristus i Rio de Janeiro) og parken Santa Lucia. Det blev nogle stille dage, hvor vi ogsaa brugte noget af tiden paa at komme os over busturen fra Argentina og den lidt haarde krydsning af graensen. Graensekontrollen var haard idet der flere gange skulle narkohunde hen over alle tasker og al baggage skulle gennemlyses for madvarer, der var straengt forbudte at tage med ind i Chile.

Det har vaeret rart at komme til et ny land, men vi har skullet vaenne os til en meget lav kurs paa chilenske pesos - 1 kr svarer til ca. 100 pesos og vi kan derfor haeve 180.000 pesos paa vores visakort ad gangen. Om nogle timer gaar turen videre til den nordlige del af Chile naermere bestemt San Pedro de Atacama for at opleve noget af den fantastiske natur, der er omkring verdens toerreste oerken. Denne gang tager busturen 23 timer og vi var desvaerre for sent ude til at faa de bedste saeder i bussen.