Saa sidder vi igen, igen, igen og venter paa at skulle med bussen. Dermed er det vel tid til endnu et blogindlaeg her fra varmen. Vi sluttede sidste indlaeg med at turen ville gaa med bus til San Pedro de Atacama. Det blev noget af en haard tur, med en lille forsinkelse paa et par timer, saa helt doede ankom vi natten til onsdag til San Pedro, efter soelle 27 timer i en varm bus.

San Pedro ligger midt i Atacamaoerkenen (det toerreste sted paa Jorden), og vi vil gerne dele en meget god erfaringen vi har gjort os her: der er sand ALLE steder naar man befinder sig i oerknen. Sand i sengen, sand i oejnene, sand i skoene, taskerne, haaret - ja, alle steder. Men det er blot en del af charmen, og naturen her er fantastisk smuk. Det erfarede vi allerede den foerste dag, hvor vi om eftermiddagen tog paa tur ud til Valle de la Luna. Dette betyder maanedalen, saa det giver nok sig selv hvad naturen her minder om. Omraadet bestaar af sand (suprice), sten og en masse salt. Et meget fascinerende sted omend lidt oede (bortset fra de mange turister) og barskt. Turen sluttede med, at vi sad paa toppen af et lille bjerg (det er hardt at bestige et bjerg af sand - specielt naar San Pedro ligger 2500 meter over vandoverfladen!) og saa en smuk solnedgang. Solen dannede flotte skygger og farver paa de mange bjerge og vulkaner. Vel tilbage i San Pedro fik vi lidt mad foer vi gik tilbage mod vores hostel, der ligger en lille gaatur vaek fra byens centrum. Gadebelysningen er ikke den bedste her, saa nogle steder er der bare fuldstaendig moerkt. Men hvilket syn der moedte os i moerket. Ingen af os har nogensinde set en stjernehimmel som denne - vi stod med aaben mund og maabede. Millioner af stjerner spredt ud over en kulsort himmel og midt i det hele lyser maelkevejen op med uendelig mange stjerner. Vi havde tidligere paa dagen faaet at vide, at paa grund af luftens toerhed kunne man her se meget laengere end normalt (fra et udsigtspunkt kunne vi klart se et bjerg 250 km vaek) og dette gaelder aabentbart ogsaa naar man kigger stjerner om natten!

Da vi bestilte vores tur den foerste dag valgte vi at koebe en pakke med tre ture. Saa i gaar, torsdag, var vi igen paa tur. Denne gang en dagstur der foerst gik ud til Atacama Salt Flat, den tredje stoerste i verden. Vi gik rundt mellem en masse store, flotte saltkrystaller og der var hvidt af salt hele vejen rundt om en. Her laa ogsaa en fin lagune, hvor forskellige flamingoer holdte til. De var noget stoerre, men mindre lyseroede, end dem vi tideligere har set. EFter turen rundt i "the salt flat" gik turen opad, saa hoejt at vi begge fik hovedepine af hoejdesyge. Lidt traels, men heldigvis havde vi medbragt rigeligt med vand samt hovedepinepiller, saa vi stadig sagtens kunne nyde den smukke lagune i ca. 4000 km hoejde over vandoverfalden. Vandet var helt blaat, kanten hvid af salt og bjergene rundtom groenne, roede og gule - sikke et farvespil. Langs kanten gik flokkevis af vicuñas, endnu et lamaligende dyr, der findes mange af her i omraadet. Paa vejen tilbage mod San Pedro saa vi en groen og meget frodig oase midt i det toerre sand. Det var helt dejligt at sidda i skyggen af traeerne og slappe af og nyde lyden af rindende vand. For som i en hver oerken braender solen hele dagen, mens det er koldt lige saa snart den forsvinder. Vi var meget traette efter dagens tur, men desvaerre skulle der pakkes, da vi helt sikkert ikke ville orke det naeste morgen, hvor vi skulle op foer fanden fik sko paa, for at starte dagens tur kl. 4.

Traette vaeltede vi ud af vores senge lidt over 3 - vores roomies var kun paa vej i seng. Da vi sad paa den 2 timer lange bustur af snoede grusveje overvejede vi flere gange, om det mon var alt dette vaerd - det var det helt bestemt. Vi skulle se geysere i 4300 meters hoejde ved solopgang, da de paa dette tidspunkt sender mest vand og damp op af jorden. Det var en meget kold fornoejelse og vi havde ikke helt den rigtige paaklaedning med. Damen i bureauet havde sagt, at det ikke var noget problem at have sandaler paa og det vi skulle huske var badetoej. Saa vi stod i sandaler mens alle andre havde lukkede sko, store jakker, huer og vanter paa, hvilket er meget naturligt naar temperaturen er omkring frysepunktet! Til trods for dette kunne vi alligevel nyde omraadets mange flotte geysere. Bagefter var det tid til morgenmad og en efterfoelgende svoemmetur i en ca. 35 grader varm kilde, hvor vi fik varmen igen. Bagefter gik turen tilbage til San Pedro de Atacama. Undervejs standsede vi en lille landsby, hvor vi kunne koebe grillspyd med lamakoed - mums, det smagte godt.

Nu gaar turen til Arica paa graensen til Peru, saa dette bliver nok sidste indlaeg fra Chile. Vi spekulerer paa om fyrene i Peru er ligesom i Chile og Argentina - det regner vi med. Det er svaert at gaa i fred med vores lyse haar og blege ben, men vi har efterhaanden vaennet os til piften og kommentarer. Den hidtil bedste kommetar fra en forbigaaende fyr er dog "I am beautiful" - han har vist ikke helt styr paa det engelske.