En helt almindelig dag i Venezuela starter med at en lille venezuelansk mand på omkring 160 cm står og ryster min hængekøje. Klokken har end ikke rundet 6. Denne lille mand, kaldet Juru, har vækket os for at begynde det første morgenløb op ad det nærmeste bjerg. Og hvorfor dog gøre det!! Med minimum to hårde treks de næste par måneder kræves en hæderlig form, så denne tur vil blive gentaget mange gange. Formentlig med samme afslutning som i dag, nemlig en efterfølgende svømmetur ved stranden.

Efter et par måneder med en del alkohol var det tiltrængt med lidt motion.

Tilbage i campen var det tid til de første tre timers spansk undervisning. En forholdsvis blid start og jeg har nu udvidet min ordforråd til at end cerveza.

Dagen blev afsluttet med første salsa lektion, efter vi havde været et smut i den nærmeste by om eftermiddagen. Konklusionen efter første lektion er vist at jeg er bedst med alkohol i blodet;-)