Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en ganske god nattesøvn på toppen af Roraima, var det med håbet om godt vejr at vi kravlede ud af teltet. Desværre var vi fortsat placeret midt inde i en sky, så diverse ture var indtil videre aflyst, indtil en eventuel opklaring. Og det tog sin tid og en del desperat spejden efter solen, mens vi forsøgte at underholde os selv med kortspil, soldans og Piratos spisning. Det sidste faldt iøvrigt ikke i vores porteres smag. Alt godt kommer til den der tålmodigt venter og midt i vores frokost fik vi så pludeselig besked på at det var nu, hvis vi skulle ud og se Roraima. Med risiko for at blive gennemblødt igen tog halvdelen af gruppen ud mod kanten af bjerget, ført an af vores fantastiske 57 årige guide, Fernandez. Vi fik 2 timer med fint vejr og fik en fantastisk oplevelse af Roraima, der virkelig minder om noget fra en anden verden. Sorte sten danner figurer i alle mulige faconer og størrelser, mens krystaller ligger adskellige steder. Det helt specielle klima gør virkelig dette sted til ''The Lost World''
Et par timers rundt tur var nok til at redde dagen, selvom vi desværre gik glip af den store rundt tur, til bl.a. Triple Point. Efter en gang aftensmad gik vi tidligt i teltene, da nedturen fra Roraima starter ved solopgang.
- comments