Profile
Blog
Photos
Videos
Klokken præcis halv seks blev porten for den sidste del af inkastien åbnet. Og her stod flere hundrede klar, som var det til åbningen på et januarudsalg. Alle ville først til solporten, hvor man får det første glimt af Machu Picchu. I et opskruet tempo gik vi så på en lang række mod porten og adskellige måtte holde pause undervejs, så vi stille og roligt kom længere frem i køen. Efter omkring en time nåede vi frem til solporten, et par minutter inden skyerne dækkede for udsynet til Machu Picchu. Det første glimt var imponerede.... Og den efterfølgende halve time ned af, blev fantastisk da skyerne forsvandt i takt med at vi nærmede os et af verdens syv vidundere. Og da vi endelig kom frem til stedet hvor "The Machu Picchu postcard picture" tages, var det med en begejstring over at have nået målet og en beundring af det fantastiske sted. Med en perfekt placering med bjergene rundt om, er dette et af de stedet der bare skal opleves. A picture just won't do!
Efter at have fået de obligatoriske billeder var det tid til at komme ind i selve byen. De næste to timer fortalte Cesar resten af inka historien og selvfølgelig Machu Picchu's, mens vi gik rundt i byen.
For et par stykker af os var det dog ikke slut med at bestige bjerge, for Hyana Picchu (bjerget lige bagved Machu Picchu) skulle vi selvfølgelig også se toppen af og dermed også Machu Picchu fra en anden vinkel! Og hvilken udsigt det var..... 300 meter over Machu Picchu og med en fantastik udsigt over hele området, var 25 minutters hård opstigning værd. På vejen ned, smuttede vi også forbi et gravkammer, placeret 200 meter lavere en Machu Picchu, så da vi nåede tilbage til selve inkabyen var vi godt udmattede. Og sultne, for morgenmad havde der ikke været tid til!
Hele gruppen havde aftalt at mødes til frokost klokken et i Agua Caliente, som ligger lige ved siden af Machu Picchu. Og her endte det ikke overraskende i rent ædegilde. Og druk!
Et par timer senere, lød regningen på en pizza, en burger med fritter, en æbletærte, to øl og et par Pisco sour:-) Helt færdige var vi dog ikke med at fejre dagen, så vi tog en tur i hot springs, eller agua caliente. Og her fortsatte festen indtil vi skulle med toget tilbage til Cusco.
En fremragende afslutning, på fire helt fantastiske dage:-) PISCO SOUR!!
- comments