Profile
Blog
Photos
Videos
Så er Kala Pattar besejret:-) En fuldstændig vanvittig hård tur, men også en fantastisk oplevelse:-) Vi startede lidt i fem om morgenen pakket ind i vintertøj og med pandelygte. Natten i teahuset havde ikke været optimal og jeg vågnede med hovedpine som følge af højden, men det skulle ikke forhindre topforsøget. Med sneklædte bjerge og stjerner i baggrund var det et imponerende syn at starte til. 500 højdemeter skulle forceret for bla. at have udsigten til Mount Everest. Det startede fornuftigt og hovedpinen var til at klare, men hovedpinen blev hurtigt værre. Jeg fik lov at fortsætte, så længe den eneste gene var hovedpine. I takt med at vi kom stille og roligt længere var pandelamper ikke længere nødvendigt og da den røg af, lettede hovedpinen. Det betød dog ikke, at udfordringerne var overstået, for presset fra hovedpinen havde beviget, at jeg ikke havde fået spist og drukket nok og mit energi niveau var allerede i bund lidt over halvvejs oppe. Kort efter passerede vi en forhøjning, der gjorde den endelige top synlig. Det gav den sidste energi til at komme helt op, eller måske nærmere vilje. Små 2 timer tog turen til toppen af Kala Pattar. Udsigten herfra var fantastisk med solen på vej op bag bl.a. Mount Everest og hele verdens tag som baggrund. For en kort stund var manglende energi og minus 20 grader glemt og følelsen af, at have nået toppen overdøvede alt:-) Nedturen var hurtigt overstået, så vi kunne komme tilbage i varmen, selvom jeg stadig ikke havde fået nok energi barer indenbords.
Efter en gang morgenmad og lidt afslapning skulle vi videre og en fire timers gå tur mod Periche i 4200 meters højde, lå forude. Dette skulle bare overståes hurtigst mulig, så resten af dagen kunne bruges til at restituere. Fra nu af går turen nedad mod Lukla hvor flyet til til Katmandu går om 5 dage.
- comments
lisbeth hessellund Hvor er det spændende at læse.... sikke vild oplevelse..