Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en tiltrængt nat i en god seng, var jeg klar til at udforske Curacao. Og hvad er det nu lige Curacao er... En ø med 150.000 indbyggere, som tidligere var en del af de Hollandske Antiller, men nu er selvstændig, men med en markant hollandsk indflydelse. Sproget er hollandsk, gadenavne på hollandsk og de hollandske turister er næsten amerikanerne i overtal. Tilgengæld er mentaliteten her caribbisk og det samme er vejret og strandene.
Udover at være et fantastisk sted at være på badeferie er Curacao også kendt for at have verdensklasse dykning, så det var også dagens vigtigste projekt at få arrangeret dette. Det lykkedes mig desværre kun at få booket det ene af de dyk jeg gerne ville på, da min begrænsede tid her på øen forhindrede det andet, så jeg nøjes i første omgang med delfin dyk på mandag.
Efter lidt strandtid tog jeg på rundttur i Willemstad, hvis gamle bydel i centrum er charmerende, som en lille dansk badeby om sommeren. Man skal dog ikke langt væk for at finde de enorme titanic agtigte krydstogt skibe i havnen og de mange casinoer her på øen.
Det bedste ved dagen var ganske enkelt en tur i supermarked. Efter næsten seks måneders rejsen kan man godt komme til at savne et dansk supermarked... Og heldigvis er et hollandsk et af slagsen næsten ligeså godt med både bager, frugt & grønt og lakrids:-)
- comments