Fra Trinidad gik turen mod Santa Clara. Det var virkelig et frisk pust at komme hertil, hvor forretningerne havde lidt mere en 1 kiks og saebe at byde paa. Dagene her gik med at gaa paa boulevarden, spise pizza (primaer foede) laere en smule salsa, og snakke med de indfoedte. Meget svaert at vaere i fred i denne by - vi oplevede ikke en eneste gang at sidde paa en baenk uden at alle mente de havde rettigheder til at vise os rundt og lidt diskutere om, hvem der foerst kunne blive set med os. Det er ret in at vaere den, der viser turister rundt.

Santa Clara var ogsaa stedet, hvor vi moedte en ung mand, der gad at snakke lige ud af posen om Cuba. Han fortalte at de IKKE var lykkelige, og at Cuba var en stor facade og at alle ville rejse ud, hvis de kunne. Han var meget europaeisk og som en af de eneste havde han laert sig selv baade tysk og engelsk og var rigtig dygtig til det. Saa vi krydser fingre for, at han en dag kan faa opfyldt sit stoerste oenske og gaa ud og opdage verden. Han havde aldrig set noget vildere, end da vi viste ham billeder af amerikansk supermarked.

Efter nogle gode dage i Santa Clara tog vi tilbage til Havana, hvor vi blev indkvarteret ved den soedeste og mest bekymrede bedstemor. Hun skullle partout lige skimte os inden vi forlod matriklen: var der nogen ringe skulle vi tage dem af, for hun kunne snart ikke overkomme, hvis vi blev roevet. Vi brugte en dag paa en sightseeing bus og paa marked i Havana, hvor de havde det flotteste kunst. Da vi skulle hjem ringede en dame vi foerst ville have boet hos, men som ikke havde plads, og spurgte om ikke vi lige ville komme forbi inden vores afrejse. Hun var saa fantastisk soed og havde koebt sodavand til vores tur og bestilt taxa, som hun havde pruttet rigtig meget ned. Vi skulle skrive i hendes gaestebog og hun lavede en skaal for vores tur og synes det hele var saa spaendende. Alt imens sad vi begge to og beundrede, hvordan et menneske vi ikke engang havde boet hos kunne vaere saa godhjertet og behjaelpelig. Det var en rigtig god oplevelse. Cuba har vaeret helt fantastisk, men vi er ogsaa enige om, at vi er glade for at kunne tage vores rygsaekke og rejse videre til Honduras.