Kaere alle:) Nu er jeg saa paa egen haand ude i den store verden. Jeg maa sige at det er lidt maerkeligt ikke at have Nina ved min side, men den gruppe som jeg har moedt her paa Borneo, og som jeg nu har tilbragt en uge sammen med er bare fantastisk. Vi har brugt 2 dage paa at bestige mount Kinabalu, det var virkelig en tur der trak taender ud. Turen var paa 21 km i alt, og det var op ad bakke hele vejen. Nogle steder er det saa stejlt at man maa traekke sig opad vha. et reb. Den foerste dag tilbage lagde vi 8 km op til vores overnatnings sted. Det tog os omkring 6 timer i alt. Naeste morgen blev vi vaekket kl. 02.00, for at gaa de sidste 4 km helt op til toppen, hvor vi kl. 6.00 saa solopgangen. Forestil jer at staa i et hav af skyer, og pludselig dukker solen op ad dette hav. Det var saa utroligt smukt. Paa toppen var der minusgrader, men saa snart solen kom frem var der varme. Turen ned husker jeg ikke saa godt, det skulle bare gaa starkt. Nu er der snart gaaet tre dage siden vi besteg Mount Kinabalu, og det er foerst nu at muskelsmerterne i benene er ved at fortage sig. De efterfolgende dage har vi tilbragt i en logde ude i junglen, helt isoleret fra al elektronisk kontakt. Vi blev sejlet i baad der til, og har overnattet i junglen. Hver morgen og hver aften har vi vaeret ude og trekke i junglen, og jeg har vaeret ekstremt heldige. Jeg har set en levende orangutang i naturen, saa jeg har bevis paa at de lever vildt her paa Borneo, det er ellers ekstremt sjaeldent at man finder dem, men de er der! Ellers har jeg set krokodiller og aber og mange forskellige fugle. Vi har ogsaa vaeret paa "night trip" op af Kinabatangan river, hvor vi saa slager og kaempe leguaner. Lige nu sidder jeg og slapper af med en iskaffe paa et resort som ikke er langt fra sepilok, som er et rehabilitationcenter for misbrugt orangutanger. Her til morges var vide ud og se dem blive fodret paa deres platform. De er virkelig noget for sig, utrolig soede og meget menneskeagtige. Men jeg maa sige at det var en storre oplevelse at se den vilde orangutang i dens naurlige omgivelser. Nu er der efterhaanden ikke lang tid til jeg kommer hjem. Jeg glaeder mig til at se jer alle, men samtidig er det ogsaa lidt trist at skulle slutte sin rejse, men man maa sige at jeg faar den sluttet godt af. Borneo har helt sikkert vaeret den stoerste oplevelse paa denne tur.

De kaerligste hilsner fra Helene