Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle.
Så kommer det sidste indlæg fra os. Vi har nu rejst jorden rundt på 100 dage, og vender snuden hjemad i morgen. Vi har haft en helt fantastisk tur med en masse gode og spændende oplevelser, men vi glæder os nu også til at vende hjem igen. Der er heldigvis en masse mennesker hjemme i DK, som vi savner.
Det er jo også ved at være tid til at afsløre vinderen af konkurrencen, det kommer i indlægget
Tirsdag d. 4/6
I dag startede vi dagen med at besøge 66 Perry Street, som ligger i East Village. Dette er stedet, hvor Carrie bor i Sex & The City. Det er en hyggelig gade. Desværre har de sat en kæde op, så man kan ikke gå ned ad trappen, som Carrie gør. Helena havde ellers lige taget en fin kjole på . Lige rundt om hjørnet skulle Sarah Jessica Parker bo, men vi så hende desværre ikke .
Herefter gik vi i Washington Square Park, hvor paparazzi-fotograferne ventede. Desværre kom der heller ingen kendte, imens vi sad i parken.
Herefter tog vi på America Museum Of Natural History. Det er et kæmpe museum, hvor man kan bruge flere dage. Vi startede med at se udstillingen med alle dinosaurerne. Det var sjovt og interessant. Nogle af dinosaurne har godt nok været store! Det er jo her, Ross fra venner arbejder. Han var dog vidst ikke på arbejde i dag. Herudover så vi en udstilling om havets dyr samt om menneskets udvikling. Efter en del timer gik vi en tur i Central Park.
Om aftenen tog vi ud på stadium, hvor vi så Yankees spille, og de vandt også, så alt var jo godt. Vi havde heldigvis læst om reglerne i baseball inden, så vi kunne følge rimeligt med. Og selvom kampen tog 3½ time, så gik tiden hurtigt nok. I en af pauserne vidste de på deres storskærm, at Nikolaj Coster-Waldau også var inde og se kampen, så vi var ikke de eneste danskere .
Onsdag d. 5/6
I dag startede vi dagen med at tage til Brooklyn. Bonusinfo: Det er her, Miranda og Steve flytter hen (Sex & The City). Vi tog til Coney Island, som også kunne kaldes Little Russia. Der bor en del russere. Alle skilte var på russisk, og på gaden hørte man kun russisk. Det, der var interessant, var at se alle de små butikker, som lå langs gaden. Det er vidst sådan, det gamle New York så ud for lang tid siden.
Herefter gik vi en tur langs Brighton Beach. Vi gætter på, at det er her, alle pensionisterne flytter hen (altså dem, der ikke har råd til at flytte til Florida). Der ligger et tivoli, lidt lige som i Santa Cruz. Vi prøvede dog ikke noget. Vi gik også forbi Nathan Famous Hotdogs, som er blevet kendt, da de hvert år afholder konkurrence i hot dog spisning. Verdensrekorden er på 68 hotdogs på 10 minutter for mænd, og for kvinder er den på 45. Velbekomme!
Herefter tog vi på shopping i Macy's, som er verdens største shoppingcenter. Et paradis for Helena - et helvede for Rasmus.
Om aftenen tog vi ind og så Phantom Of The Opera. På trods af at det har kørt i 25 år, så var der fuld hus. Showet var også rigtig flot, og de sang godt. Desværre kunne vi ikke helt følge med i historien, da de ikke så godt kunne høre/følge med i dialogen. Men det var en god oplevelse alligevel.
Da vi kom ud fra teatret, stod der mange folk på gaden, idet Tom Hanks har et show på et teater ved siden af. Nu havde vi vores chance for at se en kendt, så den greb vi. Og da vi havde ventet 20 min, kom han dog også ud.
Herefter sluttede vi aftenen af på en bar, hvor Helena fik en cosmopolitan i ægte Carrie stil .
Torsdag d. 6/6
Dagen startede med et besøg i Harlem. Harlem er et område i New York, hvor de eneste hvide mennesker man ser, er turister. Her besøgte vi den tredje største kirke i verden, og den var sørme også stor.
Herefter tog vi i Central Park, hvor vi fik lækker kage og en hel spand kaffe. Resten af dagen brugte vi på at gå rundt i parken.
Om aftenen var vi igen i teatret, og denne gang så vi Løvernes Konge. Det var en hel fantastisk forestilling med et utroligt flot sceneshow. Publikum var da også fuldstændig begejstret.
Og nu til vinderen af vores konkurrence. "Trommevirvel"
og vinderen er: CHRISTIANE!!!! Wuhuuuuuuuuuuu TILLYKKE!!!!!!!
Christiane har vundet, idet hun virkelig har formået at fedte. Ikke kun har hun skrevet masser af kommentarer, hun har både skrevet komentarer til indlæg og billeder. Den største grund til at Christiane har vundet, er dog, at hun ligefrem har efterspurgt emner til vores blogindlæg . Så STORT TILLYKKE til dig Christiane - du kan virkelig se frem til en fremragende gave!
- comments
Christianr Jubii:-) hvor er det fedt. Men den største gave er nu stå jer to hjem igen;-) men jeg modtager selvfølgelig stadig min gave;-) Jeg har på det sidste set SATC, dåser er fedt at se billederne og læse om de steder I har været. GOD TUR HJEEM!!! Hjem til Aarhus åh åh....
Christiane Ups at få jer hjem;-)