Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag d. 29/4
I dag tog vi med en minibus til Phnom Penh, hvilket gik relativt smertefrit. Vi startede med at besøge den danske ambassade i håb om, at de måske kunne hjælpe os med vores måske pasproblemer. Ambassaden havde dog kun kontortid mellem kl. 9-12, så vi må komme tilbage i morgen.
Efter at vi havde fundet et hotel, gik vi en tur rundt i byen.
Tirsdag d. 30/4
Dagen startede med et besøg ved den danske ambassade. Desværre var medarbejderen ikke særlig hjælpsom, og han ville ikke lukke os ind. I stedet måtte vi stå ude på fortorvet og forklare ham problemet. Han mente ikke, at han kunne hjælpe os, og han vidste heller ikke, hvor vi ellers skulle henvende os. Til sidst fik vi dog hans telefonnummer, således en evt. grænsevagt kunne ringe til ham.
Vi gik herefter til den vietnamesiske ambassade, da de måske kunne svar epå, hvorvidt Helenas visum stadig kunne bruges, eller om hun skulle have et nyt. De havde dog ikke åbent, da der åbenbart er helligdage i Vietnam, så det fik vi ikke meget ud af.
Herefter besluttede vi os for at tage ud for at se lidt seværdigheder. Vi fandt en tuk-tuk chauffør, som ville køre os ud til Killing Fields og herefter på et museum, som har til huse i et gammelt fængsel.
Killing Fields er et område, hvor De Røde Khemer under krigen havde massegrave. Kulturen her i Cambodia er lidt anderledes end i Danmark. Undervejs kunne man fx se glasmontre med knogler, kæber og tænder, som var blevet gravet op.
Der er også blevet bygget et stort monument som huser en masse af de kranier, som er blevet gravet op. Det var meget specielt at se.
Herefter blev vi kørt til et museum, som havde til huse i et gammelt fængsel. Oprindeligt har det været en skole, men under krigen blev det omdannet til et fængsel. Her kunne man b.la. se billeder af ofrene.
Efter disse to seværdigheder orkede vi ikke mere død og ødelæggelse, og vi fandt derfor en restaurant ned til Mekong, hvor vi fik lidt aftensmad. Midt under maden fik Rasmus et papirsfly i hovedet, som åbenbart var et kærestebrev. I hvert fald stod der "I love you" og et telefonnummer. Hmf! Helena fik heldigvis Rasmus med tilbage til hotellet.
- comments
jørgen ej frækheden kender ingen grænser.