Profile
Blog
Photos
Videos
SÅ sker der lidt på bloggen. Efter vi er kommet til USA, er det blevet svært at finde tid til at blogge. Det tager en del tid at skrive bloggen, og vi er jo på farten hele dagen for at jagte oplevelser :)
Fredag d. 17/5
I dag stod vi tidligt op og kørte til Disneyland, så vi var der ved åbningstiden. Disneyland har to parker - DIsnneyland og DIsneyland Adventure. Nu er der ingen af os, som bryder os om alt for sindsyge forlystelser, så vi købte entrebillet til DIsneyland. Man kunne også købe en kombinationsbillet til begge parker, men det regnede vi ikke med, at vi kunne nå. Og det viste det sig dog også, at det var rigtigt.
Disneyland er imponerende, og vi kan bare sige; "Go home Djurs Sommerland og Tivoli".
For det første er parken virkelig stor, og så er der virkelig gjort noget ud af udsmykningen. Man kan bruge lang tid på bare at gå rundt og beundre parken.
Vi fik hurtigt kastet os ud i forskellige forlystelser, og til vores store glæde, var der næsten ingen kø. Efter et par timer, ændrede det sig dog. Sidst på eftermiddagen var vi nået til deres største forlystelse Space Mountain, og her var rigtig lang kø. Vi købte snacks og drikkevarer, og forberedte os på at stå i kø en times tid. Da der var gået en time, og det næsten var vores tur, skete der et midlertidigt nedbrud af forlystelsen. Og i skuille have hørt et udbrud, der kom fra folk. Det var også virkelig uheldigt for os og dem, som stod foran. Vi valgte dog at blive i køen og håbe på, at de snart fik fikset den, og der gik også kun ti minutter, så virkede den igen. Her brød folk ud i et sandt jubelskrig :). Space Mountain var heldigvis virkelig sjov, så vi ærgede os ikke over at have stået i kø i så lang tid.
Alle Disney prinsesserne går rundt i parken og giver autografer. Vik fik ingen autografer, men Helena fik taget et billede sammen med Bell fra Skønheden og Udyret efter at have stået i kø med alle de små piger :)
Efter ti timer i DIsneyland tog vi tilbage til vores motel, godt trætte. Vi spiste aftensmad på Taco Bell, men føj for satan hvor var det dårligt. Det er ikke et sted, vil nogensinde vil anbefale nogen!
lørdag d. 18/5
I dag var dagen, hvor vil skulle opleve Hollywood, inden vi om eftermiddagen ville køre lidt af vejen mod Grand Canyon.
Vi startede med at køre ud og gå en tur langs Venice Beach - den enormt brede sandstrand, tæt på Beverly Hills. Vi kiggede både efter Brandon, Steve og alle de andre, men de var ikke på stranden i dag :(. Der er en lang strandpromenade, fyldt med restauranter, butikker og boder. Og ikke mindst mærkelige mennesker. De mange forskellige boder byder på alt fra healing, tarok, billeder og håndværk af variende kvalitet samt musik og offensive jokes.
Efter Venice Beach kørte vi langs Mulholland Drive, som er en vej oppe på bjergende, hvorfra der er udsigt over Hollywood. Det er også denne vej, hvor både Brandon og Dylan tager pigerne med op på date. De var dog heller ikke at se her. TIl gengæld så vi en masse kæmpe huse, imens vi fantaserede os til, hvor de forskellige stjerner bor.
Ved et af udsigtspunkterne kunne vi til den ene side se ud over Hollywood, og til den anden side kunne vi se det berømte Hollywood skilt.
Da Mulholland Drive endte kørte vi ned til Walk of Fame, hvor vi gik en tur og spottede en masse kendte menneskers stjerner i fortovet. Walk of Fame var selvfølgelig fyldt med kendis-look-a-likes som Michael Jackson, Marylin Monroe og mange flere.
Da vi var færdige med Walk of Fame begyndte vi at køre ud af Los Angeles og mod Barstow, som er en lille by, der ligger på vejen mod Grand Canyon. Her ville vi overnatte, så vi ikke havde en helt så lang køretur foran os i morgen.
- comments
Christiane Så fint et prinsessebillede. Det var mit store ønske som barn. Så godt at se at det også kan lade sig gøre som voksen;-) Kunne Rasmus ikke få taget billede sammen med Mickey, fedtmule eller Anders? Glæder mig til at se billeder når I kommer hjem:-) Og hvor var det strengt at drengene fra Beverly ikke var der:-( Jeg synes ikke der har været så mange beskrivelser af sove- og toiletforholdene efter i er kommet til USA....
Fly Hvor lyder det spændende alle de ting I oplever, glæder mig til at høre om det I kommer hjem. Nyd den restende del af turen, og kom hjem i godt behold:-)
Rasmus og Helena Christiane: Nej, Anders And var der ikke, men vi mødte Fedtrmule, men Rasmus gad ikke have taget billede med ham. Der kommer snarest muligt en beskrivelse af sove- og toiletforholdende :) Morten: Tak, vi gør alt hvad vi kan for at komme hjem i god behold, og vi nyder turen :)
Christiane Det lyder godt:-)