Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 20 - Grand Teton National Park
Vi kørte fra Rock Springs (uden at se så meget som skyggen af en hestepære fra en vild hest!) mod Grand Teton National park, hvor vi havde booket en campingplads den første af de 3 nætter vi skulle være i Grand Teton. Landskabet ændrede sig meget undervejs - nogle steder frodigt og bjergrigt og andre steder tørt og flat. Vi kørte langs Rocky Mountains, langs flere floder, igennem Asley National Forest og passerede endnu en dæmning: Flamming Gorge Dam. Det var en imponerende flot køretur! Da vi nærmede os den campingplads vi havde booket (og som lå lige udenfor Grand Teton Nationalpark), besluttede vi os for at køre ind i parken og forsøge at finde en plads på en State Campground, som er vores foretrukne, da man bor i naturen og ikke på en parkeringsplads. De pladser kan ikke reserveres, men er first-come-first-served. Så man skal komme så tidligt som muligt, finde en ledig plads og derefter udfylde en kuvert med navn osv. og putte penge for det antal dage, man bliver på pladsen, og lægge kuverten ned i en lukket postkasse. Ingen service - til gengæld er prisen kun 14-18 dollars per nat. Vi kørte efter Signal Mountain State Park, hvor vi fandt en super plads! Ingen naboer helt tæt på. Ingen larm fra trafik. Omgivet af træer, egen bålplads. Eget bord/bænke. Tæt på søen Jackson Lake og med udsigt til bjergene. Vi var nu i bjørne land og alle pladser havde en stor lukket metalboks, hvor fødevarer skal stilles ind (hvis man bor i telt). Intet skrald og fødevarer må efterlades ude eller i et telt. Dette både for menneskers og bjørnes sikkerhed (hvis bjørne opdager at der er føde på campingpladser, vil de vende tilbage og sandsynligvis ende med at blive skudt). Resten af dagen badede vi i søen og fandt ud af priser og udlejningsbetingelser for leje af både. Om aftenen var vi henne på campingpladsens amfiteater og høre en park ranger fortælle om fuglen Sandhill Crane som var en efterkommer af dinosauruser. / Birgitte. P.S. de andre tre griner af min lange detaljerede beskrivelse. Vil lige minde om at det er helt frivilligt at læse det:).
- comments
Fynbroen Søster du skriver som en anden Troels Kløvedal, og jeg sluger det råt, så bliv endelig ved med det. TAK!!!! Nå nu er I vel også ved at vende næsen hjemad.