Normalt er flyvninger ikke noget, som jeg finder specielt interessant at berette om, men turen fra Broome til Darwin er nu en gang en undtagelse. Jeg har efterhånden været i ikke så få lufthavne rundt omkring i verden, og det er min opfattelse, at enhver lufthavn med respekt for sig selv har følgende: en terminal med mindst tre gates (også selvom det blot er tre døre ved siden af hinanden), en café og en butik - typisk souvenirs. Broome var ingen undtagelse. Alligevel skilte den sig gevaldigt ud fra andre lufthavne, jeg har passeret igennem. Først og fremmest lignede lufthavnen mere en café i et indkøbscenter, som en kvinde så smuk beskrev det for mig. For det andet må sikkerheden siges ikke at være helt i top. Jeg fik uden problemer en liter vand igennem sikkerhedstjekket - og nej far jeg prøvede på ingen måde at snige det igennem. Nok om det, hvad der virkelig er interessant, var vores mellemlanding.
Jeg følte knap nok, at vi havde været i luften, før der over højtaleranlægget blev kaldt ud: "Gør klar til landing". Vi mellemlandede i en lille by ved navn (NAVN). Denne lufthavn mødte INGEN af de ting, jeg før nævnte. Der var i alt 8-9 personer, som arbejdede i hele lufthavnen - de stod for alt: check-in, bagage, vedligeholdelse m.m.. Venteområdet var mest af alt på størrelse med venteværelset på et hospital. Hvis man kunne finde nogle småmønter, var der mulighed for at trække lidt slik eller en sodavand ud af en automat. Og det var det! Nu til dags scanner de ens boardingpas, før man går ombord på flyet - ikke her. Her stregede de ens navn ud på en liste med en fin rød overstregningstusch - job's done. Udenfor kiggede jeg længe efter andre kommercielle fly, men kunne ikke få øje på nogen. Til gengæld var der massevis af små propelfly. Mindst tyve, hvad jeg kunne tælle mig frem til. Alt i alt et interessant lille stop, jeg ikke lige havde forudset.

Puha! Det var Darwin - og hold da op en varme! Temperaturen har ikke været højere end de sidste steder, jeg har været, men luftfugtigheden har taget et gevaldigt hop op. Det betyder, at luften er klam og varm, og man sveder konstant, selv om natten falder temperaturen ikke tilstrækkeligt til. At være kølende. Darwin er dog ikke sådan hele året. Grunden til den høje luftfugtighed skyldes, at årstiden er ved at skifte over til regntid. Fra mere nu af og til en gang i december vil det kun blive varmere og fugtigere (tæt på 100%), indtil regnen endelig kommer. De lokale kalder denne tid for the build up - en ulidelig tid med tropekuler.
Trods varmen og den høje fugtighed formåede jeg alligevel at opleve lidt af alt det, som Darwin kan byrde på. Heriblandt besøgte jeg de to nærliggende nationalparker Litchfield og Kakadu. Med krokodiller, vildheste, skovbrande, dybe, forfriskende vandbasiner, kalendertræer, klippemalerier og meget mere, så var der ikke så lidt at se og opleve. Selve Darwin kunne også byde på underholdning af forskellig slags. I byens Crocosaus Cove (krokodillepark) fik jeg holdt både slanger og små krokodilleunger samt fodret min egen krokodille - dette foregik med en fiskestang! Ellers nød jeg også aftener med sejlads i solnedgangens skær, og en biograf tur under åben himmel med flagermus flyvende tværs over skærmen, og pungdyr kravlende under sæderne.

Efter Darwin blev kursen sat ind på Alice Springs. En rejse på godt 1.600 km tværs ned gennem Australien, som blev foretaget i en bus i selskab med 9 andre. Med rigeligt af plads, masser af forskellige remedier til at underholde mig samt rigeligt med små stop, var den tre dage lange tur slet ikke så gal.
Vi fuldte Stuart Highway, som har massevis af historier og historiske seværdigheder langs vejkanten. Ud over mange stop, hvor vi kunne svømme i søer og kilder - dejlig forfriskende - gjorde vi også holdt ved en af Australiens ældste internationale lufthavne - reelt en gammel faldefærdig hangar - og flere karakteristiske pubs - bl.a. Northern Territory's ældste pub.
Mit favorit sted havde dog intet med alkohol at gøre, men var et helt specielt naturfænomen. Devils Marbles er et område, hvor det ligner, at der er blevet kastet rundt med store runde sted. Jeg selv synes, at det er et passende navn. Det ligner, at djævlen har spillet kugler, og efterfølgende har ladt kuglerne ligge. Stenene har dog fået deres navn af en hel anden årsag - langt kedeligere og mindre fantasifuld.

Nu har jeg så noget Alice Springs, hvor jeg har en fridag, inden jeg skal se Ayers Rock. Turen kommer til at være i selskab med de samme mennesker, som jeg foretog turen fra Darwin med - kun vores chauffør bliver skiftet ud. I blandt mine medrejsende er også to danske piger - de første danskere jeg har mødt, siden jeg forlod Danmark for godt tre en halv måned siden.

Med under en måned tilbage begynder jeg at kunne se slutningen på mit australske eventyr. Jeg ser både frem til at komme hjem til gode, gamle Danmark med venner og familie, og samtidig ville jeg ønske, at jeg havde mere tid tilbage hernede. En ting stor dog fast - dette bliver ikke min sidste tur til Australien.

Alt godt til jer derhjemme og de varmeste hilsner herfra.
Knus Heidi