Profile
Blog
Photos
Videos
Brisbane er en storby, og med det følger som regel også højere priser. Vi besluttede derfor igen at prøve kræfter med WWOOF. WWOOF står for willing workers on organic farms. For kost og logi arbejder man mellem 4-6 timer hver dag.
Denne gang lykkes det os uden problemer at finde en venlig familie, som gerne ville have os boende på deres gård. Gården lå i den lille by Narangba 30 km udenfor Brisbane - en togtur på knap en time til centrum.
Her fik vi prøvet kræfter med livet på en gård, hvor der blev dyrket kål, agurker, tomater og diverse krydderurter.
Jeg stod det meste af tiden for plukningen af de forskellige urter, mens Henrik hjalp til med noget af det fysisk hårdere arbejde. Og i fællesskab plukkede vi agurker, som kunne plukkes næsten dagligt pga. forholdende var helt ideelle for deres vækst.
For første gang på vores rejse mødte vi langt om længe nogle "rigtige" australiere, som ikke blot levede af turister og backpackere. De gav os et godt indblik i den australske tilværelse for farmere. Og hvilke historier de kunne fortælle!
Alt imens vi boede på farmen deltog både Henrik og jeg også i forskellige LIONs og LEO arrangementer om aftenen. Jeg var til fin middag en aften og blev "vist frem" for en af de lokale LIONs klubber. Vi var ude at bowle - denne gang klarede jeg mig ikke helt så godt, så stilling er nu 1:1. Vi deltog også i et almindeligt LEO møde. Efterfølgende spiste vi sammen med nogle af stykker af dem, alt imens de prøvede at lære os noget australsk slang.
Med arbejdesdage fra kl. 7:00 til 16:00 og en frokostpause på 2 timer midt på dagen gik tiden stærkt. Der var ikke meget tid til andre aktiviteter ud over weekenden, hvor vi holdt fri. Så vi besluttede af rejse videre efter en uge, da vi hellere ville ud at opleve noget mere af Australien.
- comments