Profile
Blog
Photos
Videos
De sidste fire dage har Henrik og jeg brugt på at tage dykkercertifikat, så vi nu kan kalde os selv PADI Open Water Diver.
Fredag og lørdag blev brugt på teori og træning i pool. Sammen med tre andre blev vi hevet igennem diverse øvelser og prøver - ikke det mest ophidsende - inden vi kunne komme ud på havet.
Søndag sejlede vi ud med selskabet Down Under Dive - dem vi to certifikat ved - hvor vi skulle gennemføre to dyk. Første dyk var ved Saxon Reef, hvor vi dykkede ned til 12 m. Her duggede min dykkermaske desværre rigtig hurtigt til, så jeg så uskarpt og utydeligt. Så ved de næste dyk blev der spyttet ekstra i masken for at undgå, at masken skulle dugge til igen. Ifølge Henrik skulle Saxon heldigvis ikke have været det flotteste af de rev, vi dykkede ved. Andet dyk var ved Hastings Reef. Her dykkede vi til 10 m dybde og lavede nogle af de samme øvelser, som vi havde lavet hjemme i poolen. Efter dagens andet og sidste dyk var der lidt ekstra tid til at snorkle - Hastings Reef er mindst lige så flot et sted at snorkle som at dykke, så det kan varmt anbefales.
Mandag stod det atter på to dyk. Denne gang ved Norman Reef og igen Hastings. Norman Reef var helt klart hele gruppens favorit. Vi dykkede ned til 16 m, hvor en helt anden verden åbnede sig for os. Det er et utrolig smukt og farverigt rev med et mangfoldigt marine liv, som er svært at få en fornemmelse, hvis man blot snokler. Mens vi dykkede, var jeg så heldig at se en Reef Shark - en lille haj på omkring en meters penge. Desværre for Henrik, var det denne gang ham, som gik klip dette.
Det sidste dyk var, som sagt, igen ved Hastings Reef. Her lavede vi igen en række øvelser på bunden af havet (12 m), inden vi svømmede af sted på opdagelse mellem korallerne. Dette var også et enestående dyk, hvor vi denne gang hilste på Nemo (en klovnefisk) og svømmede rundt i skove af koraller i blå og alle mulige røde nuancer. Efter dykket var der igen tid til at snorkle. Her fandt Henrik og jeg en kæmpe musling på i hvert fald en meter! Igen var jeg på det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt i forhold til Henrik, da jeg blev budt farvel af en barracuda på vej op af vandet.
Med de fire dyk veloverstået var det tid til lidt papirarbejde, inden vores instruktør Ryan kunne trykke os i hånden og ønske os tillykke med vores dykkercertifikat.
Nu går turen med natbus videre til Airlie Beach, hvor vi har et par dage i endnu et ferieparadis, inden vi skal ud at sejle på en liveaboard båd. Hvor vi forhåbentlig igen for et glimt af revet og dets fantastiske dyreliv.
(Billedet forestiller Scissortail Sergeant Fish, som var en af de mange arter, vi så. Hvis nogen skulle være i tvivl, har jeg ikke selv taget billedet, da jeg ikke er indehaver af et undervandskamera)
- comments
Far Kære Heidi og Henrik. I tror vel ikke at i kan gøre os jaloux med disse fortællinger fra det varme land. For at opnå det skal i vise os mange mange flere billeder fantastiske billeder. Heidi, kan du ikke få renset linsen på din Iphone? Kærlig hilsen Far
Peter Feldstedt Hej Henrik og Heidi Tillykke med fødselsdagen og slut med teenagealderen.Læg nogle flere billeder ind på siden h. fra Bajstrup
heidi-og-henriks-eventyr Tak for hilsnerne. Jeg tager primært billeder med mit kamera, og dem kan jeg desværre ikke ligge op, så længe vi ikke har adgang til en computer. Jeg skal se om, jeg ikke kan få renset linsen på min mobil, og så ligge flere billeder op.