Profile
Blog
Photos
Videos
I går stod det på en kort rejsepause. Efter ankomst til Sydney kl. 9:45 lokaltid - svarende til kl. 23:45 i DK - var vi godt trætte. Så dagen blev brugt på at slappe af i Sydney's Hyde Park og The Royal Botanic Gardens med udsigt til Operahuset. Her var både kæmpe kaktus, 200 år gamle rhododendron på størrelse med enorme træer og hundredevis af forskellige palmetræer og meget meget mere.
Nu er vi så landet i Cairns, hvor temperaturen lige er steget med godt 10 grader i forhold til Sydney. Her er vi foreløbigt blevet indkvarteret på et rigtig fint hostel Tropic Days for de næste to dage. Planen var ellers, at vi skulle bo og arbejde hos en lokal farmer, men dette er blevet udsat, da han alligevel ikke havde mulighed for at have os boende de næste par dage.
Heldigvis er der masser at give sig til i Cairns, så det er ikke noget problem.
Vi arbejder på at overvinde vores jetlag, men det er ikke helt nemt - indtilvidere er en lille morfar midt på dagen kraftigt tiltrængt, hvis vi ikke skal falde i søvn allereder kl. 19-20 stykker. Til gengæld vågner vi så også kl. 04:00 hver morgen...
Vi regner med at slappe af og nyde tilværelsen de næste par dage sammen med et par af Henriks venner, Jean-Claude og Sønnich, som også lige er ankommet til Cairns. Og så må vi se om, vi ikke snart vænner os til tidsskriftet; de larmende papegøjer i træerne; bilerne, som kører i den forkerte side af vejen; hver anden bil er en firehjulstrækker; palmer i stedet for bøgetræer og temperaturer, som aldrig er under 20 grader.
- comments
Far Flotte billeder, men hvad hedder de flotte blomster? Det er rart at i er kommet godt frem.
Heidi Joh, det var jeg selvfølgelig ikke smart nok til at ligge mærke til