Profile
Blog
Photos
Videos
Torsdag d. 28. marts.
Vi gik en tur op i byen og købte lidt ind,spiste frokost hos Moe' s. Hjem for at pakke til at tage på campingferie i påsken sammen med hele familien. Kørte til Lake Charlegrark, en campingplads ved sø. Ankom kl. Kl. 18.30, de havde lejet en campingvogn til os. Fik aftensmad som var lavet som sammenskudsgilde. Sad derefter omkring bålet og nød øl/vin. Campingferien en årlig tradition og der deltager omkring 50, familie og venner, mange børn. Der var faktisk ret koldt da vi ankom, 16 - 17 grader og blæsevejr, vi en god nats søvn.
Fredag d. 29. marts.
Poul stod kl. 07.30 og løb en tur rundt om. Fik morgenmad kl. 10 og vi gik en tur rundt om søen. Slappede af resten af dagen og snakkede med mange forskellige mennesker.
Sen aftensmad, vi fik fisk da mange kun spiser fisk Langfredag. Hygge rundt om bålet resten af aftenen, nogle af os fortsatte til kl. 02.00.
Lørdag d. 30. marts.
Op kl. 08.00, Poul løb igen rundt om søen,ca. 7 km.
Morgen med små pandekager, bacon, spejlæg, ost og toastbrød.
Lidt efter kl. 12 kørte mor Karen, Jesse, Petra og os til Naracoote, et sted med drypstenshuler. Vi passerede grænsen mellem Victoria og South Australia, som er en halv time bagud i forhold til Victoria. Vi fik en guidet tur dybt ned under jorden. Her var også udstillet et skelet af en urløve og en urkænguru. Da vi kom hjem til campingpladsen var det tid til lidt snacks og drinks. Aftensmad B&B med fire slags kød, lam, oksesteak, kyllingfilet og svinekoteletter og diverse salater- rigtig lækkert. Afslapning med øl og vin omkring bålet. Mange mænd hernede drikker Bailey med isterninger i glasset. Sidst på aftenen ville to personer lave sjov med Poul - the Whalejoke. Det gik ud på at lave lyde som kat, hund, ko m.m. og til sidst som en hval. Det kunne Poul ikke, så de to der stod på hver side af ham sprøjtede øl i hovedet af ham - hele campingpladsen skreg af grin. Hanne så det desværre ikke, men der blev taget fine billeder. Trods alt en stille aften og i seng lidt efter midnat.
Søndag den 31. marts
Alle børnene fik en pose med diverse påskeæg og harer, så de var ikke sultne resten af dagen. Igen en lækker morgenmad og efter det gik vi en tur rundt om søen i dejligt solskin. Frokost med tre slags kød, lam, okse og svinekød igen med salat og grøntsager. Vi fik pakket bilen og forlod campingpladsen kl. 17. Vi skulle sige farvel til de fleste i Hinchfamilien, da de først skulle hjem dagen efter.
Hjemme i Horsham lidt efter kl. 19. Kufferterne blev pakket af Hanne og så i seng.
- comments