Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag 11. og tirsdag 12. marts.
Fly fra Sydney mandag eftermiddag til Ballina, godt en times flyvetur. Stor gensynsglæde med Barbara og Peter, som besøgte os for 7 år siden i f. m. Verdenskongres indenfor Rotary i København.
De bor ude på landet i et rigtig stort og flot hus. Havde tidligere en gård med opdræt af strudse og Macadamia nødder. De solgte gården og købte 8 tønder land og byggede deres hus for 14 år siden. Huset er smagfuldt indrettet/engelsk stil med antikviteter. Vi bor i en særskilt afdeling af huset med soveværelse, dagligstue og badeværelse, så vi føler os næsten som VIP personer på et femstjernet hotel. Der er mange forskellige fugle i haven (parken) og wallabies.
Tirsdag formiddag var vi til et interessant foredrag - verden rundt på 40 minutter - i den lokale kirke.
Vi gik en tur i regnskoven - Broadwater nationalpark, frokost ved Evans Head ved kysten. Vi kørte så til nationalparken Bundjalong og gik en lang tur. På hjemturen købte vi friske rejer til aftensmaden.
- comments