Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 1.
2. jul. 2011
Så kom dagen, hvor den store rejse for familien skulle starte. Alt var pakket og klart, så ud til lufthavnen.
Inden vi sad i flyveren, så kom den første hurdle. Ude ved gaten, blev Mads taget til side, da han "tilfældigt" var blevet valgt ud til ekstra sikkerhedstjek. Det lykkes dog at få Mads med i maskinen. Flyveturen gik som den skulle, dejlig behagelig, og så endda i JFK 75 min. før end planlagt. Men ak, ak. Emigrationstjek!!! 3 timer efter var vi først ude af lufthavnen. Det kan godt være de kan bygge store huse, men at organisere det kan de altså ikke.
Ved udgangen stod der pludselig en fyr med et skilt med navnet Halstrom. 2 min efter sad vi i en kæmpe limosine på vej mod hotellet. Vores chaffør kørte rimelig frisk til, og Brit var flere gange ved at dø af skræk, men trods alt en stor oplevelse at lege rig en times tid.
Indkvartering på ok hotel. Op med baggagen og så ud på en lille aftentur rundt i de nærmeste gader. Fantastisk at stå midt mellem alle de store skyskrabere. Og så godnat allerede kl. 9pm.
Dag 2
3. juli 2011
Allerede kl. 5am vågner Brit og jeg. Det der med jetlag det holder sgu.
Dagen skulle bruges sammen med Leslie og hendes forældre. Vi mødtes på hotellet 10.30am hvor der blev uddelt store gensynskram, og udvekslet gaver. Det var helt rart at give Leslie og hendes bror en signeret Brøndby IF trøje. Hendes brors FCK trøje er hermed smidt ud!!!
Vi kom godt rundt i gaderne og så en masse spændende ting, inden Leslies forældre inviterede på brunch på en lækker restaurant i Bryant Park. Efter brunch gik vi rundt og så Time Square, Rockefeller Center, Donald Trump Tower, kæmpe Nike Store, hvor Mikkel fik den nyeste Barca hjemmebanetrøje. Det passer sgu, alt er bare billigere i Staterne. Vi nåede også en dejlig tur rundt i Central Park, hvor vi var inde til koncert.
Leslie forældre insisterede på at give middag inden de skulle køre tilbage til Maryland, en tur på ca. 4 timer. En fantastisk middag på en dejlig Italiensk restaurant. Efter middagen var det tid til at tage afsked med Leslie, Joe og Michelle.
Skønt at have været sammen Les igen, og hendes forældre er ligesom Leslie nogle fantastiske mennesker. Det har været en super dejlig dag, men igen hårdt at skulle sige farvel. Selv når vi nu sidder og skriver om det, så falder der igen en tåre fra Brit. Heldigvis er det et gensyn og ikke et farvel.
PS: Desværre er vores nye kamera gået i stykker, og skal retur når vi kommer hjem, så der kommer desværre ikke billeder på foreløbig.
Dag 3
4. juli 2011
Efter en god nattesøvn er vi klar til en ny dag med oplevelser i NYC gader. Først en omgang brunch hos Lindy´s overfor Madison Square Garden, i rigtig amerikansk stil. Godt vi kun bestilte medium tallerken, for mad er der nok af når der serveres.
Efter opfordring fra Rikke, besøgte vi en kæmpe fotoforretning, med 1.600 ansatte. Morfar ville elske at blive sat af der et par timer. Kæmpe oplevelse, og stor service grad. ¾ dele af de ansatte er ortodokse jøder. Nu har vi så 2 af det samme kamera. Håber vi for penge retur i DK for det er gået i stykker.
Og så ellers ud på den store dagstur. Ground Zero en stor oplevelse, mest pga. den grusomme hændelse, som man står og forestiller sig, sker lige foran en. Selv 10 år efter er der gang i den store opbygning af området. Derefter fandt vi et stort outlet som vi jo havde set frem til, men der skulle man vist være mere end heldig for at finde noget pænt, øv.
Dunkin´ Donuts havde Leslie anbefalet og det må vi sige de er rigtig gode, mums. På Wall Street var der kun turister at se, sikkert pga. det var 4 Juli og derfor en slags helligdag.
Der var kæmpe kø til båden ud til Frihedsgudinden, vi valgte derfor atse hende på afstand, mens vi blev underholdt af gode og sjove gadeartister. Turen gik derefter ned ad Broadway gennem So ho osv.der var mange gode shoppebutikker, men Bo holdt os i kort snor da vi skulle nå hjemad og spise inden vi skulle ud og se fyrværkeri .Det store fyrværkeri som afholdes pga. 4 Juli var kæmpe stort, så Tivoli go home.
Dag 4
5. juli
Endnu en dag, hvor NYC gader blev gået tynde.Der blev shoppede igennem. Sko er altså billige, så Bo og drengene fik købt 5 par sko. Det er vel fair nok, når vi snart alle 4 har gået et par tynde.
Madame Tussauds blev besøgt på Time Square. Sjovt at hilse på alle de kendte igen. Som Pelé sagde, længe siden, men du ligner dig selv. Efter Madame Tussauds gik vi lidt rundt i menneskemylderet og blev betaget at alle de vilde neon og spotlight der præger området.Sen frokost/aften måltid på lækker traditionel Italiensk Pizza restaurant. Sjældent har vi smagt så dejlig og lækker pizza. Så ellers hjem på hotellet og smide alle poserne og lave regnskab. Puha!!!!
Den sidste aften i NYC skulle bruges på en aftentur med et besøg oppe i Empire State Building. Vi var ikke de eneste der havde valgt denne flotte aften til at se et view ud over et oplyst Manhatten. Men det tog trods alt kun 1 time at komme de 86 etager op, og det var bestemt ventetiden værd.
Dag 5
6. juli
Moving day. Dagen skal bruges til at rejse videre til San Francisco. Nå ja, vi kunne da lige nå en tur ned på Fifth Avenue og købe 2 par sko mere. Brit syntes også hun skulle ha´ lidt, så selvfølgelig lidt power shopping inden vi blev hentet på hotellet. Sidder nu i 10.000 meters højde og opdaterer. Lidt syret. Vi er alle spændte på San Francisco, som vi har hørt så meget godt om. Vi sad 2 timer i flyet i New York inden vi kom på vingerne, så vi er sent fremme. Så er det jo godt at vi skal stille tiden 3 timer tilbage, så vi stadig kan nå at få lidt søvn, inden vi i morgen skal besøge Alcatraz. Nå ja, nu er vi så 9 timer efter DK.
- comments
Rikke og fruen med alle hormonerne tuder jo lidt i sympati med Brit!!! I skal da købe et lækkert digital kamera derovre - området omkring Time Square og op mod Central Park bugner med foto forretninger! Og der skal pruttes!! Hvis I falder over en bodystocking med I
Lars Spis en tudekiks og kom videre med ferien, men I kan jo ikke være afsted uden et velfungende kamera. Køb et nyt - alternativt kan I benytte kameraet på Jeres IPhones....
Riis Kan I ikke tage tage FCK trøjen med hjem til mig, mangler en på væggen i soveværelset
Lene Hej med jer. Lyder alle tiders jeres tur til USA. Vi er lige kommet hjem fra Frankrig i dag og har haft det rigtig godt.
britta Hej spændende at læse jeres blog og bare rolig Mads pjuske har det godt