Trods den sværttilgængelige og udfordrende lokalisation er Tortuguero Nationalpark et must see, hvis man besøger Costa Rica. Nationalparken er placeret i det nordøstlige Costa Rica, og er kun tilgængelig via båd (fly, hvis du har røven fuld af penge). Selve bådturen herud var en seværdighed i sig selv. Selvom prisen sagde offentlig transport, havde sejladsen hvad der skulle til, for at kræve ekstra penge. Op langs en af områdets mange floder, med jungle på hver sin hånd. Formentlig sådan en tur langs Amazonas ville se ud. Og det komplet modsatte af en tur langs røvsyge Gudenåen. Hvilket dyreliv vi har været vidne til på vores mange udflugter. Tortuguero har et enormt dyrerige. Og selvom vi føler vi har set meget, har vi kun set toppen af isbjerget. Vi gider ikke engang remse op alt hvad vi har set, så meget har vi set. Vores kanoture langs de mange bifloder, og vandreture gennem junglen har været grande. Vi bor i områdets eneste by. En mindre en af slagsen. Drevet af et lille lokalsamfund, der udelukkende lever af turisme. Her er det mest basale og yderst nødvendige tilgængelig. Ingen veje, dermed ingen biler. Højt humør, ikke så mange bekymringer, det fungerer bare. Her er møghamrende hyggeligt. Alejandro, en lokal, er blevet vores guide. Han har taget os til sig. Alle vores ture har været med ham i spidsen. Han driver et lille privatguidefirma. Om det er helt efter bogen, kan vi ikke helt finde ud af. Han ryger gerne et par joints om dagen, så han er helt nede på jorden og voldsom flink! I dag har han sågar både lavet morgenmad og frokost til os. Og i aften laver han en populær lokal ret, af dagens fangst fra vores fisketur. Det er onsdag, dermed malaria dag, vi skal have vores piller. I hører fra os.