Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi tilbage på hovedøen, hvor vi har adgang til internet og forbindelse på vores telefoner.
Vi har tilbragt de sidste 9 dage på 7 forskellige øer, hvilket var helt fantastisk. Vi så det ene postkortbillede efter det andet, og var alle meget fascinerede af naturen og det flotte hav.
På øerne snorklede vi en masse, bl.a. med Nemo, hajer og en bunke andre fisk. Utroligt flot, og en helt speciel oplevelse. Dagene gik for det meste med bare at ligge på stranden og slappe af, da det var for varmt at lave andet.
Vi har rejst med en masse spændende transportmidler, noget mere sikkert end andet. På den sidste ø boede vi midt inde i en landsby, så det var ikke helt nemt at sove længe, da alle børnene løb og slog hinanden med pinde fra tidlig morgen til sen aften.
Vi besøgte en skole, hvor vi hørte sang, bankede dem i fodbold (de var meget store for 12-årige børn at være) og fik tæsk i volley, så det var også en oplevelse at se, hvordan det foregår.
De sidste dage kommer til at gå i ro og mag på McDonalds. Vi savner alle lidt velkendt mad efter en interessant gang mad på de forskellige øer.
Vi er så småt klar til at tage videre til Asien, hvor vi håber der sker lidt mere. Hernede arbejder de ud fra et begreb kaldet Fiji-time, hvilket kort sagt betyder, at alt går i det halve tempo, og aftaler du kl 11 skal du regne med kl 13. Et sjovt og anderledes begreb, som vi i starten syntes var meget fedt, men nu er vi så småt ved at indse, at det gerne må gå lidt hurtigere.
Vi ligger billederne fra turen op på et senere tidspunkt, da nettet ikke er alt for stabilt her.
- comments
Mormor & morfar Hej gutter, dejligt endelig at høre fra jer - det er godt nok længe siden. Vi ventede ellers længe på at I kom forbi med camperen, så vi også kunne opleve lidt af jeres eventyr. Vi har været inde på nettet og set billeder fra jeres nyeste mål - og så kan vi godt forstå I ser "postkort" overalt. Nu glæder vi os til I sender jeres egne billeder. Typisk for jer at det ikke går stærkt nok på Fijiøerne, men det må ha været en fastastisk oplevelse. Vi glæder os til at høre fra det næste mål og ønsker jer fortsat god tur. Hilsen fra M&M i Pårup
Helle Hejsa drenge. Ha ha jamen Fijitiden har da klart smittet af på jer - der er laaaangt mellem snapsene i denne tid og billeder, det er jo en by i Rusland hihi. Glæder os til at se dem, når I får "tid" :-) Ha det godt og nyd de sidste måneder, vi savner jer. Mange knus Mads, Helle, Matias og Sofie
Henrik Hej drenge flotte billeder og dejligt at hører hvad i har oplevet. Skal hilse fra anna og Mette hilsen far
bente pedersen nej hvor i får oplevelser med jer.Nu håber vi at det bliver lige så spændende at rejse i Asien.Rigtig god tur videre frem, og pas godt på jer selv.Vi glæder os til at høre nyt.Hilsen mormor og Kurt i Bogense