Profile
Blog
Photos
Videos
28-01-2010
En afslappende dag er ved at være slut. Drengene har været på legepladsen og hygget sig. Gustav har lavet en del misioner og leget star wars. Laust prøver på at være med så godt som det er muligt.
Frokosten blev spist i vores lille hytte, hvorefter turen da solen ikke længere var så voldsom gik mod stranden. Vi kørte ikke ret langt fra hytten. Her var der en del klipper som vi kunne kravle i og bagefter fandt vi en lille plads ved vandet. Det blæste dog en del, så det var kun Gustav der var ude og svømme lidt rundt. Sofus fik handlet på tilbagevejen, så der kunne grilles på en af de mange grill der er på campingpladsen. I parken og ved nogle restepladser er der også mulighed for at grille. I aften har vi aftalt at pakke mest muligt i bilen, så vi kan komme afsted på Great Ocean Road fra morgenstunden i morgen. Det skulle være en flot tur langs med vandet, hvor der skulle være lidt at se på. Vi er forresten blevet nogle fine campister, vi har investeret i en snor vi kan hænge op som tørresnor og en lille pakke klemmer. (til Prinsessen og T: vi tager det ikke med hjem)
- comments