Gårsdagens sidste oplevelse: På nettet og i guidebøger havde jeg læst om det meget berømte hotel i Sheridan - Sheridan Inn, som for nylig er blevet lukket, da pengene til restaurering af det slap op. Men vi skulle se det - fandt det også og kunne godt fornemme tildligere tiders storhed ved at kigge på det.

Og så til i dag: Efter en ganske god cooked continental breakfast var det ud på motorvejen igen for at nå den næste by - Cody - 150 miles længere fremme. En smuttur tænkte vi, og Birgit lagde ud bag rattet. Vi skulle hurtigt væk fra motorvejen og ind på en landevej som i går. Inden vi så os om - og inden Birgit kunne overgive rattet til Kaj, var vi godt på vej op ad bjerget Bighorn.

Der kom en vigeplads, og Kaj kørte resten ad vejen op og nedad igen i fin stil. Vi nåede op i over 2700 m. højde ad en fin vej, og det var en utrolig flot tur. Vi holdt ind på nogle vigepladser undervejs og nød udsigten.

Da vi var nede igen - dvs. i 12-1300 m. højde - kørte vi rigtig mange km hen over en højslette, hvor der nogle steder blev dyrket korn eller andet - kornet var høstet - eller også var der meget goldt, og hvis vi i går syntes, det var en ensom tur, så var denne del af turen endnu mere ensom.

Så nåede vi Cody, som er en rigtig cowboyby. Vi kunne komme ind på vores hotel med det samme, og vi har fået fine værelser. Efter en dejlig frokost på hovedgaden, som er meget, meget bred, udforskede vi byen. På vej hjem begyndte det pludselig at storme voldsomt, så vi næsten blev blæst hjem. Vi fik at vide, at sådan et stormvejr ofte forekom,og det kunne holde op lige så pludseligt som det begyndte, eller udvikle sig til uvejr. I dag gik det hurtigt over.

Inden vi gik ud at spise kl. 20, slappede vi lidt af. Da vi havde spist og skulle hjemad, opdagede vi, at regnen styrtede ned, og det tordnede og lynede, men i løbet af kort tid var det rimelig tørt, og vi kom hjem til hotellet uden at blive våde. Ved hotellet holdt tre udrykningskøretøjer med blinkende lygter. Der var under tordenvejret og stormen sket noget med elektriske installationer på fronten af hotellet, og man var ved at undersøge, at der ikke var brand. Det var der heldigvis ikke.

Da Birgit og jeg var i byen i eftermiddag, faldt Birgit for et par søde "indianertøfler" til den lille Isabella. Vi var lidt i tvivl om størrelsen, men ekspedienten forsikrede os om , at det måtte være den størrelse. Vi havde fortalt hende, at vi kom fra Danmark og skulle have dem med hjem og sagde så til hende, at hvis de nu ikke passede, så ville vi komme over og bytte dem. Hun bevægede ikke en ansigtsmuskel, men sagde blot, at så skulle vi have kvitteringen med! Det morede vi os lidt over.

Godnat i Danmark - eller skulle jeg sige godmorgen, for kl. er 6.30 dansk tid nu på en søndag morgen