Profile
Blog
Photos
Videos
I dag har vi været på egen boldgade - dvs. vi skulle have fundet ud af, hvad vi skulle bruge dagen på. I går fandt vi ud af, at meget af det, vi kunne være interesseret i, ligger inden for gåafstand - måske dog kun inden for den afstand en dansker kan finde på at gå på sådan et varmt sted, men i hvert fald havde vi aftalt i aftes, at vi skulle mødes kl. 9, og vi besluttede at gå op til en fuglepark, som ligger i en stor park, der hedder Lake Garden.
Søren er meget sikker til at finde rundt, så han førte an hen over store veje og sågar ind gennem et stort posthus skød vi genvej. Undervejs kom vi forbi The National Mosque, hvor vi gik hen til indgangen for at se, om man kunne komme lidt indenfor, og minsandten om ikke visitors were welcome. Vi blev iført muslimske klædedragter alle sammen og så ud som ?? ja, kig på billedet, hvis det ellers lykkes mig at uplode det - netforbindelsen er noget ustabil her.
Vi fik lov at gå rundt, men måtte selvfølgelig ikke komme ind i bederummet, som var meget stort og kan rumme 8000 bedende muslimer. Der stod et par kvinder udenfor bederummet, som beredvilligt fortale os om de muslimske skikke og gav os forskellige brochurer. De havde godt hørt om den danske Muhammed-krise, men bragte den ikke selv på bane, og de vidste alt om rabiate muslimer, som ønskede hævn, men havde selv den opfattelse, at vi alle skulle leve fredeligt ved siden af hinanden.
Tæt ved siden af moskeen ligger Kuala Lumpurs gamle hovedbanegård bygget af englænderne i 1911 - den er stor og pompøs i islamisk stil med masser af kupler, tårne og buegange. Den er nu politistation, og vi kunne frit gå ind i gården og kunne også have set ind i bygningerne, hvis vi havde registreret os et eller andet sted, men vi ville videre.
Det var allerede meget varmt, da vi nåede frem til fugleparken, men vi købte indgangsbilletter - næsten 100 danske kr. pr billet, så det er nok turister, der kommer på besøg.
Undervejs gennem parken så vi fodring af diverse fugle, og et sted var der et show med forskellige fugle - bl.a. fik Søren lov at holde en lang pind med noget kød sat på enden, og en ørn kom flyvende og tog det. Der var mange pudsigheder, men det var en meget varm tur for os - og så gik vi oven i købet hele vejen hjem igen.
Der skiltes vi for selv at sørge for frokost, veksle penge eller hvad vi nu havde lyst til. Dorthe og jeg spiste i et hawker-center, som er en samling gadekøkkener under samme tag - det var rigtig godt - og billigt også.
Malaysierne er utrolig venlige, let til smil og vil gerne høre, hvor vi kommer fra, hvor længe vi skal være her, og hvad vi synes om deres land
I aften kl. 19 mødes vi for at spise sammen, og imorgen går det videre til helt andre destinationer, hvor der måske ikke er netadgang,.
- comments
Lisbet Kaysen Andersen Sikke nogle flotte lilla mennesker...;-)
John og Margrete Hvor er I dog fine - jeg vidste slet ikke, at I var så fromme!! Meget heldigt for jer med sådan en god guide. Kuala Lumpur lyder til at være en meget moderne og spændende by. Nyd turen videre - her er forår i dag!!
Margrete og John Jeg glemte at ønske Hanne tillykke - hermed gjort!
Inger Marie Vernersen Hej Dorthe! Jeg skulle hilse fra resten af fredagsgruppen. Jeg har jo lige fundet ud af at jeg kender 2 af dine rejsekammerater Søren og Hanne, dem må du endelig hilse. Inger Marie
birgit Seirup Flot billede. Er Dorthe kommet til skade? Jeg ser en forbinding på hendes højre hånd? Det lyder til, at I nyder det, selv om det er varmt. Dejligt at følge jer på sidelinjen. Hils.
Ida Madsen Wauw - ser spændende ud, Dorthe... ;) Fortsat god ferie...!!!