Så er det søndag, men det har vi ikke mærket meget til. Der er fuld gang i handelen og trafikken alle vegne, og til morgen, da vi gik fra hotellet, var der oven i købet masser af børn, der blev sat af lige ved siden af hotellet, hvor der ligger flere skoler. De var dog på vej i søndagsskole, som kun varede en time.

Vi var kulturelle og besøgte et privat museum - oprettet af en kinesisk familie i 1800tallet. Det hed Baba Nyonya Heritage Museum, og det var overdådigt udsmykket - det var 3 byhuse slået sammen og var i to etager. Vi fik en interessant rundvisning i alle lokaler. Familien findes stadig - er tredje generation nu, og det var 2. generation som havde lykken med sig og købte og indrettede huset efter alle kunstens regler. Familien bor nu et andet sted i byen.

Derefter gik vi en lille tur langs floden og så bagefter en katolsk kirke, der har navn efter en portugisisk missionær, der forsøgte at kristne malaysierne, men uden det store held. Ifølge vores guide i går, er der dog en del kristne i Melaka, og vi besøgte jo også i går en anden katolsk kirke.

Derefter gik vi hjemad, men Dorthe og jeg tog lige lidt mere kultur, idet vi besøgte The Sultan's Palace, som er en kopi af paladset, som det så ud i 1460. Der var en masse tableauer af forskellige folkeslag, der dengang kom til Melaka for at drive handel.

Hjemme igen var vi alle ved poolen - herligt at ligge i skyggen det meste af tiden og med en blid brise, som gjorde temperaturen udholdelig, og ellers kunne vi jo gå en tur i poolen!! Vi har glemt alt om vinter på nuværende tidspunkt. Farven er ved at indfinde sig på vores vinterblege kroppe.

I aften spiste vi på hotellet - det blev faktisk lidt af en skuffelse - de var udgået for nogle af de ting, vi havde valgt, og regningen var stor efter malaysiske forhold.

Bagefter gik vi en tur på Jonker St., som er stedet, hvor det foregår fredag, lørdag og søndag aften med boder hele vejen ned gennem gaden, hvor alt muligt faldbydes. De handlende er bestemt ikke påtrængende - meget søde og venlige.

Hjemme igen talte Dorthe og jeg med nogle bryllupsgæster fra et stort bryllup holdt på hotellet. De havde været 800 til reception, og traditionerne lignede vores derhjemme en hel del. Dog skulle parret nu bo hos hans forældre - den gik nok ikke i Dk.