Profile
Blog
Photos
Videos
Sidder i skrivende stund i flyet fra Puerto Iguazu på vej til Buenos Aires. Min tid i Brasilien har været med blandede følelser, da de er meget ringe kørende i engelsk, kravlende om man vil ;0) Dertil kommer, at det har været ekstremt dyrt her. Nå, men de rejsende jeg har snakket med undervejs har beroliget mig med, at begge emner skulle være betydlige bedre i Argentina, så det ser jeg frem til.
I Rio de Janeiro besluttede jeg mig for at tage til Foz do Iguazu istedet for Buenos Aires, da det passede bedre ind i resten af mine rejseplaner. Jeg besluttede mig hurtigt for at tagebet fly istedet for en bus, da det ville tage 24 timer. Dette skulle imellemtiden vise sig at være lettere sagt end gjort. Jeg havde fundet en billig flybillet på nettet, men da jeg ville bestille den, viste det sig at det kun kunne lade gøre, såfremt jeg var bosiddende i Brasilien. Jeg forhørte mig herom i "receptionen" om det virkelig kunne være rigtigt, hvortil svaret var: "ja, du kan ikke bestille fly på nettet, når du ikke er bosiddende her". Jeg gik receptionisten lidt på klingen og fik hende til at forhøre nabohostlet om der virkelig ikke var nogen mulighed for at komme på et fly samme dag. Hun kom efterfølgende tilbage med adressen på 2 amerikanske sider, hvorpå man kunne bestille flybillet. Jeg fik bestilt en billet, men faren var endnu ikke drevet over. Billetten skulle printes ud og mit hostel havde ingen printer. Jeg blev henvist til et hostel lidt længere nede ad gaden. Jeg smuttede derned, men deres printer var midlertidig ude af drift. Nå ned i byen for at finde en internetcafe, hvilket gik forholdsvis smertefrit. Nu var det så ved at være tid til at tjekke ud fra hostlet og få betalt min regning. Hmmm desværre stod jeg lidt "low on cash" og måtte endnu gang drage ned i byen. Ind i den første bank jeg stødte på, men uden held - kortet blev afvist. På nuværende tidspunkt var der 2 timer til jeg skulle afsted med en taxa mod lufthavnen. Nå, videre til den næste.... Samme resultat. Denne proces gentog sig 7 gange og efter den 7., stod jeg lidt tilbage med en svedig pande og en lidt usikker fremtid. Nå, jeg besluttede mig for, at gå tilbage til hostlet for at høre om det var muligt, at lave en bankoverførsel istedet. Jeg valgte at gå en anden vej tilbage, da det muligvis kunne byde mig en bank eller 2, som jeg ikke havde været inde i endnu. Ganske rigtigt. 10 minutters gang før jeg var tilbage ved hostlet ramte jeg den magiske 8. Bank, som skulle vise sig at give jackpot. Timingen var perfekt, da der nu var 40 minutter til jeg skulle med taxaen. Hurtigt tilbage til hostlet, så der stadig var tid til, at få bestilt et nyt sted at overnatte i Foz do Iguazu. Taxaen kom og jeg kom med flyet til tiden.
Efter et par timers flyvetur, på et næsten tomt fly, ankom jeg til Foz do Iguazu kl. 02.00 om natten. Dette var meldt til det nye hostel, så alt var sat op til en go nats søvn inden jeg skulle ud og se de fantastiske vandfald. Jeg fik fat i min bagage og hurtigt ordnet papir-racet med en prepaid taxa. Taxachaufføren smed mig af på rette adresse og der stod jeg så foran en låst og barrikaderet dør. Det pissede ned og gaderne var fuldstændig øde. Hmmm, hva så nu... Ja, der var jo ikke ligefrem mange muligheder at vælge imellem, så jeg valgte den der var og tog mit grej og gik ned ad gaden. Efter 5 min. Kom jeg til et lidt finere hotel, som havde åbent. Jeg gik derind, da jeg på nuværende tidspunkt var gennemblødt og bare skulle have et sted for natten. Desværre havde de ingen værelser ledige, men anbefalede mig at gå længere ned ad gaden til et andet hotel, som muligvis havde et ledigt værelse. 2 min. senere lykkedes det og oven i købet til en rimelig, da de havde sænket denne med 40 procent, idet det var uden for sæson. Den næste dag stod jeg op, fik afregnet og drog hen til det oprindelige hostel, hvor de sagde de havde ventet mig - not ! De var dog flinke og hjælpsomme resten af mit ophold der. Resten af dagen blev brugt på lidt afslapning med en øl i solen og mental forberedelse på det vidunder jeg skulle ud og se den kommende dag.
Jeg valgte at tage til den Argentinske side af vandfaldene først, da det eftersigende skulle være bedre herfra. Om det var bedre er mig stadig uvist, da jeg ikke kom afsted til den Brasilienske side dagen efter, grundet regnvejr, men imponerende var det. Jeg tillod mig at ofre lidt ekstra penge på en bådtur, som bragte mig helt tæt på nogle af vandfaldene. Fedt fedt fedt fedt. Nu er jeg så den oplevelserigere og på vej mod den næste. Efter Buenos Aires, hvor der skal nydes et par gode bøffer drager jeg til Ushuaia i det aller sydligste Argentina, hvor jeg bl.a. har planer om, at sejle i kajak omkring Kap Horn. Nå, det var vist alt, hvad jeg havde at berette i denne omgang. Chau :0)
- comments
Anders Enjoy Kent - og du må hellere få fat i en portugisisk miniparlør, så du kan give dem en proper skideballe, når det er nødvendigt ;) Godt at høre, at du kommer frem! Glæder mig til at følge din videre færden.
Leif Rart at høre fra dig, men hvorfor tage til Brasilien . Vi har da masser af vand og regnvejr her i Danmark.
Inge Snog Hvor er det godt at høre fra dig. Det går åbenbart "næsten" efter planen. - Nu venter jeg kun på din næste "historie"