Endnu en uge er gaaet med hindi timer og projekt arbejde osv. Dagene her nede begynder at forloebe meget hurtigere end i starten og allerede i naeste uge tager Ina, Sofie og jeg turen til Nepal. Hvor vi skal begynde vores frivillige arbejde paa en skole hvor vi skal undervise. Det er i hvert fald planen ind til videre. For hvis der er noget jeg har laert af at vaere her i Indien er det, at ikke alt altid gaar efter planen.

Fredag aften skulle vi med bus til Hampi hvor vi skulle bruge vores weekend. Hampii er en gammel ruinby hvor kun de stoerste templer er tilbage. Her skulle vaere rigtig smukt og meget mindre turistet og mere autentisk end det Indien vi oplever i Goa. Busturen skulle tage os tolv timer og vi havde sovepladser hele vejen. Det var ret haardt da jeg laa overst og yderst og derfor hele tiden frygtede at falde ud. Hele natten kunne man godt have oensket at vejen havde vaeret som en dansk plan motervej uden for meget slinger men det var det ikke. Tvaertigmod. Turen skulle selvfoelgelig ikke forloebe uden problemer og ca. 30 km fra vores bestemmelsessted Hampi kan vi ikke komme videre da der om natten kl 2 havde vaeret et kaempe trafikuheld som stadig ikke var ryddet vaek. Vi hoerte senere at op mod 60 mennesker var blevet draebt dog er jeg ikke sikker paa at dette tal er korrekt men lang var koen og ventetiden. Da det efter nogen tid saa ud til at vi ikke ville komme nogen vejne besluttede vi os for at tage en rickshaw det sidste af vejen. Set i forhold til uheldets stoerelse var det nok meget fornuftigt at komme vaek fra den stillestaende trafik.

Hampi var helt sikkert en rigtig god oplevelse og vi fik da ogsaa set nogle flotte templer og spist noget godt mad. Vi oplevede ogsaa en mere intens opmaerksomhed fra Inderne pga. at vi er hvide. Vi skulle staa model til en del mere gloen og stirrende end i Goa. Inderne har altsaa ikke noget i mod at staa aabentlyst at glo paa os og bare stoppe op og blive staende og kigge paa en. Det er lidt underligt og i laengden lidt irriterende. Naar de saa oven i koebet ogsaa gerne vil tage billeder af en blive det lidt for meget. Men de faar dog oftest lov da vi jo paa den anden side ogsaa meget gerne vil have en masse billeder af de sjove Indere. Vi kom hjem tidligt i morges efter den lange bustur som jeg forhaebetlig aldrig skal foretage mig igen. Her til formiddag har vores indiske laerer Sushila haft en weeding session hvor en af pigerne fik bryllupskjole, smykker og makeup paa helt efter Hinduernes traditioner. Herefter fik vi ogsaa alle lavet noget henna paa vores foedder og haender. Saa vi har haft en rigtig toesse formiddag.

Ellers ser jeg allerede frem til naeste weekend hvor vi igen tager til den skoenne by Arambol for at slappe godt af paa stranden inden vi skal tilbringe 3 maaneder langt fra strand og palmer i Nepals bjerge.