Profile
Blog
Photos
Videos
Det er sket en del siden sidste opslag!
Efter Memphis kørte vi til New Orleans, hvor vi endelig havde en ordentlig seng igen, og endda i to nætter, det var så godt. Det var sidste aften for 5 af pigerne, så vi tog ud at spise, så Bourbon Street og ellers bare se French Quarter og høre noget jazz musik. Dagen efter havde vi en hel dag uden at køre. Vi startede dagen med en lækker morenmadsbuffet på hotellet, hvorefter nogle af os valgte at gå rundt i French Quarter, blot for at nyde alle de smukke bygninger og høre nogle af de mange gademusikkere, dém er jeg fan af. Til aften skulle vi mødes med de nye der skulle med resten af turen, hvilket var 3 drenge og 3 piger, så nu er vi ialt 11 personer. Vi tog ud at spise igen, hvorefter vi delte os, nogle tog en bytur og nogle (ink mig selv) gik tilbage til hotellet.
Dagen efter gik turen mod Houston. På vejen til campen var vi inde ved NASA og se rumskibe osv. Houston er det sted der har været flest kryb og myg, det var så træls, så jeg er ikke fan af Houston.
Mandag kørte vi til San Antonio. Der er ikke meget at se i denne by, men de fleste af pigerne og jeg valgte at følge det meste af deres Riverwalk, hvilket var virkelig smukt. Vi fandt en lille cafe, hvor vi fik noget frokost. Da vi nåede til campen hoppede vi stort set direkte i poolen. Det var så lækkert, og alle de nye personer er rigtig søde.
Tirsdag var det meningen at vi skulle nå til Carlsbad Caverns, men vi nåede det ikke før de lukkede pga dårlig trafik og en lukke vej, så i stedet tog vi til campen og hyggede og jeg fik kigget lidt mere på San Francisco.
Det vil så sige, at vi startede onsdag ud med at køre til Carlsbad Caverns. Vi tog den naturlige indgang, og havde ca. to timer nede i grotten. Det var helt fantastisk at se og vildt imponerende. Jeg fik taget en masse billeder og er ret godt tilfreds med resultatet, jeg bliver bedre og bedre venner med mit kamera :-)
Næste stop denne dag var Roswell og alle deres aliens og ufo'er, mere er der ikke rigtig at sige om den by.
Sidste stop denne dag er Santa Fe. Campen her var meget blæsende, eftersom vi nærmest lå på toppen, uden så mange træer. Aftenen gik med bål og sjove fælleslege heromkring.
Her til morgen stod Luke, Megs og jeg op og så solopgangen, hvilket var virkelig flot (og koldt). Efter morgenmaden havde vi tid inde i Santa Fe. Byen er fuld af smykker og fantastiske vaser. Det er godt jeg rejser i længere tid, ellers havde jeg helt klart købt noget mere.
Næste og sidste stop for idag er vores camp i Cotez, hvor der ikke er det helt store på programmet, men udsigten på køreturen er fantastisk.
- comments