Profile
Blog
Photos
Videos
Ja ja.. Jeg ved godt at jeg er kommet hjem og det er lidt sent at skrive om min sidste del af turen, men nu får i altså mit sidste blog indlæg for denne gang.
Den 16. april tog vi afsked med gruppen - uh hvor var det dog mærkeligt. De første par dage skulle vi godt nok vænne os til at være alene. Der var ikke nogle til at udfylde alle de tomme stunder som man kan have når man kun er to. Men så var det godt at vi havde nogen gode bøger. Vi ankom til Tegucigalpa, hovedstaden i Honduras samme dag. Vi udforskede byen lidt og fandt hurtigt ud af at det ikke var her vi skulle være. Så vi tog hurtigt videre til Copan. En lille by ude i ingenting. Her hyggede vi et par dage og for at det ikke skal være løgn tog vi ud for at se endnu en ruin - helt FRIVILLIGT! Så var det bestemt også slut med ruiner. Vi tog også på en lille ridetur oppe i bjergene. Vi fik hver sin hest, min var ikke helt tilfreds med at skulle trækkes med en nybegynder. Vi fik lov til at ride en omgang på en græsplæne så vi lige kunne lære at styre kræet til højre og venstre og så var det ellers bare derudaf. Det gik da også meget godt indtil vores guider synes det gik lidt for langsomt og satte vores heste i galop. Ikke nok med at det gik meget stærkt skulle vi også holde på vore nydelige lånte cowboyhatte for at blæsten ikke tog dem. Men vi blev da begge siddende på hesten og til trods for den ømme krop dagen efter var det helt klart en god oplevelse.
Herfra tog vi lige en smuttur til Guatemala. Vi havde hørt at det skulle være farligt og vores guide havde også frarådet os at tage dertil, men vi ville så gerne se Antigua og vulkanerne. Så en bustur og en lille tur over grænsen (det var lige før de ikke ville lade mig krydse den pga. nogle ikke havde stemplet ordentlig i mit pas) var vi i Antigua hvor vi tilbragte fire dejlige dage. Her var slet ikke farligt og det er en rigtig hyggelig lille by, med en dejlig park - vi groede næsten fast på en bænk her. Vi sad der så længe at der kom et par turister forbi og ville have taget billede med os. Jeg ved ikke lige hvad de troede vi var!?! Efter at have meldt os til vulkan tur og været blevet glemt af vulkan arrangørerne, fik vi privat tur med en egen guide. Han kunne dog ikke engelsk, så det var en udfordrende tur ikke kun for fysikken(turen varede 3 timer og det var kun vejen op!) men også for mine sprogkundskaber indenfor spansk, hvilke ikke er så store. Men det gik og det lykkedes mig da at forstå det meste af hvad han sagde og faktisk også svare ham med ganske korte sætninger. Op kom vi og det blev varmt for fødderne. Så varmt at vi var bange for at vores såler ville smelte. Det gjorde de dog heldigvis ikke og vi fik både set kratere med flydende lava og lavet et lille bål. Da mørket sænkede sig kunne vi se lavaen lyse og høre vulkanen rumle og puste røg op. Så synes vi også at det var på tide at komme ned. Og det måtte gerne gå lidt stærkt. Så det var på med pandelygterne og så gik vi ellers afsted hånd i hånd for ikke at falde.
Efter vores lille detour tog vi til Tela som skulle være kendt for dens strande. Men de er nu intet i sammenligning med Mexicos smukke strande. Vi blev da odså verbalt overfaldet af en masse klamme mænd så vi måtte tage en kæmpe omvej for at komme hjem. Og så var der altså ALT for varmt. Vi svedte og svedte også selvom vi ikke rørte os og tog bad tre gange om dagen for at overleve. Puha! Vi skyndte os videre til næste by - La ceiba - hvor vi boede i junglen. Her var en masse dejlige mennesker, som vi hyggede os gevaldigt med. Især baren blev udnyttet godt:) Her tog vi på riverrafting. Vi var fire der var ude den dag og vi havde to guider med. Det første stykke tid lavede vi øvelser i vandet, så der blev svømmet på livet løs mod strømmen og gennem rapids. Da vi var "gode" nok steg vi op i båden - Mathilde og jeg kom til at hedde Team Denmark! De kunne godt lide at lave lidt sjov med os, vores guider, og det endte da os med at de smed og i vandet. Sjovt var det og vi fik da udfordret os selv endnu engang.
Efter disse dejlige dage i junglen var det tid til turens højdepunkt. Nemlig Bay Islands! Bay Islands består af to øer - Utila og Roatan. Vi tog på Utila først som er det ultimative dykkersted. Dykning er vildt billigt her og det er da også derfor folk primært tager til øen. Derfor endte vi da også med at udvide vores dykker certifikat, aå vi nu er advanced divers. Dette betød at den stod på en del dykning de fleste af dagene. Vi var både ude på natdykning og så dykkede vi helt ned til 30 meter. Det var vildt!! Det hostel vi boede på var tilknyttet til vores dykker centern så alle på hostellet dykkede. Det var lidt som at være en stor familie. Alle snakkede med alle og fortalte hinanden om dagens dyk! Det var rigtig hyggeligt. Vi fik dog også udforsket nattelivet lidt og mødte en masse dejlige og sjove mennesker. Der var rigtig mange danskere på øen så lidt dansk blev der også snakket. Efter en masse dejlige dage med dykning og afslapning ved poolen blev vi desværre nødt til at sige farvel hvis vi skulle nå at se Roatan. Så afted kom vi og på Roatan mødte vi Joe som vi boede sammen med første aften, da han skulle hjem dagen efter. Vi havde fået vores egen lille hytte med køkken og bad og 10 m fra stranden så det var bare ren luksus. Tiden her blev brugt på at ligge ved de dejlige strande, dykke lidt mere og så var vi ude og svømme delfiner. Vi fik lov til at røre dem og så snorklede vi med dem. Det var sjovt som vi fik lov at komme helt tæt på dem og lege med dem. Nogen gange kom de hen til en med tang i munden og så ville de ellers lege aport:) Det var bare det bedste! Aftenerne blev brugt hjemme i hytten da vi havde en ubuden gæst som skræmte os lidt. Natten efter Joe rejste - manden i huset - vågende jeg ved at der var en der stod og lyste ind af vinduet. Hold da op hvor blev jeg bange!!! Vi fandt dog ud af at det bare var vagten, men natten efter vågnede Mathilde ved at han igen lyste ind af vores vindue. Så vi turde ikke rigtig bevæge os uden for en dør efter mørkets frembrud.
Men vi fik indhentet det fortabte da vi kom til Cancun hvor vi lige skulle tilbringe en nat inden vi skulle videre med flyet hjem. Vi skyndte os fra lufthavnen ned til vores hostel, spiste aftensmad, drak lidt vin mens vi apkkede vores taske for en sidste gang og så tog vi ellers ind til byen. Vi belv vinket ind på en bar hvor der var helt dødt, men de tilbød gratis drinks sååå... Det vidste sig at vi skulle tiltrække flere gæster så vi fik endnu en drink og endnu en og så var vi klar til at danse. Der kom da også gæster til men ikke helt nok til at vi synes det var helt sjovt. Så da vi havde fået endnu en drink tog vi videre. Vi var så heldige at få gratis indgang til Coco Bongo(det vilde diskotek som også lå i Playa), hvor vi fik vist vores danse skills og så var det ellers også hjem i seng. Efter to timers søvn var det op og igang. Et bad, lidt morgenmad og så var vi klar til at begive os den lange vej hjem til Danmark:)
- comments