Efter gaarsdagen mange oplevelser havde vi brug for lidt tid ved poolen og lidt oel paa stranden. Men vi valgte dog foerst at udforske hovedgaden i Lamai, hvor der er et ocean af butikker og boder med kopivarer for alt hvad der nogensinde er produceret. Og jeg mener virkelig alt. Saa vil de fleste nok tro at jeg koebte en masse, men der er bare et lille problem -der hver dag bliver stoerre. Denne form for spise-sove-spise-slappe af-spise-drikke-spise-drikke-drikke-sove-drikke-livsstil saetter sine spor. Og naar alle stoerrelser er i Thai-stoerrelser, saa bliver det ikke bedre. At presse min efterhaanden 85 kg. tunge, letbuttede, men dejlig solbrune krop i et par shorts lavet til lille Chaiweng er en opgave som selv Buddha ikke kunne have magtet!! Sandheden skal jo paa bordet, naar jeg alligevel har publiceret billeder af mig selv. De lyver jo desvaerre ikke!!

For at snakke om noget andet, saa valgte vi om aftenen at tage tilbage til gaden for at spille lidt pool. Da vi kommer forbi en overcrowded irsk pub skal vi selvfoelgelig derind og til vores store raedsel er der et Thailandsk live-band, hvor alle sangerne havde staaet efter selv mig i koen, da der skulle deles sangstemmer ud. Men de kunne nogle andre tricks som alle var ellevilde med. Mens de headbanger, hopper den ene sanger op paa to stole, gaar i spagat med et ben paa hver stol, mens hun stadig formaar at ramme den selvsamme skaeve tone, som hun har haft hele aftenen. Det er sgu et sceneshow der vil frem i verden!! Det ser man sgu aldrig Amin Jensen goere og han har da ogsaa brug for at lave et spektakulaert show for at kompensere for hans ligeledes fatale sangstemme.

Men over poolbordet bliver en ol til en kande og en kande til tre. Da vi saa moeder ejeren af stedet, som selvfoelgelig er irsk, saa tager det foerst fart. Vi snakker laenge med ham og han ender med at lave den staerkeste Long Island Icetea til dato, og saa endda en hel kande. Derefter raekker vores hukommelse kun til hvad billederne paa viser. Og nej, de billeder bliver under ingen omstaendigheder lagt paa nettet :)

Jeg vaagnede naeste dag uden betydelige ar paa kroppen og var derfor godt tilfreds med byturen. Men skulle jeg en dag efter en vaad bytur vaagne med et ar og mangle en nyre, saa ville jeg ogsaa vaere virkelig paa spanden. Jeg forestiller mig at politiet, der hernede er fuldstaendig ignorante overfor turister, ville stille et spoergsmaal lignende: Jamen, hvor havde den sidst??