Turen hoejdepunkt og det alle kommer her for at se er Whitehaven Beach. Stranden straekker sig over syv kilometer paa den stoerste af oeerne i oegruppen og er daekket af det hvideste sand paa jorden. Sand af en saadan kvalitet at det bliver brugt til fremstilling af hoejteknologiske fladskaerme, dyrt og meget krystalklart glas og alle mulige andre fancy produkter, som jeg ikke kan huske lige paa staaende fod. Faktisk er det sand saa fint, at skulle det komme i spraekker revner paa ens krop, saa maerker man det stort set ikke :) se det det er sand efter min smag.

Det er ikke tilfaeldigt at det er de tredje mest fotograferede sted i Australien -kun overgaaet af Ayers Rock og Operahuset. Tager man et billed her med et gammelt polaroidkamera eller maaske den foerste mobiltelefon med kamera paa en daarlig dag, saa ville man stadig kunne faa det til at ligne et postkort. Det er lige foer at jeg vil paastaa, at hvis jeg lavede et maleri af stranden, saa ville det alligevel ligne et mestervaerk, men det ville nok vaere at gaa over stregen :) Det er ikke saa meget mere at sige om Whitehaven Beach andet end at den skal opleves foer man kan forstaa det. Og saa selvfoelgelig lige at den er kaaret til at vaere blandt de tre bedste strande i verden.

Jeg skrev igaar, at det jeg maaske ville have svaert ved at huske alle oplevelserne, da det er lang tid siden, men synet af Whithaven Beach er printet ind i min hukommelse!!

Resten af dagen blev brugt paa at snorkle og sejle lidt rundt imellem oerne. Ved dagens sidste destination gik vi paa en oevandring, mens skibets hostie stod for madlavningen. Taenkt sig at man kan tilberede en dejlig roed roastbeef med kartoffelmos og groentsager toppet med en rosmarinsovs, paa en lille baad midt i det sydlige stillehav.

Hele dagen havde vejret vaeret klart, saa vi noed vores aftensmad paa daekket, mens vi kunne foelge solens gang imod havet i horisonten. En smuk dag blev afsluttet paa en perfekt maade!