Profile
Blog
Photos
Videos
Man fristes til at sige, at man paa forunderlig vis saetter sig selv op til nytaarsaften paa en saadan maade, at man i sidste ende kan blive andet end skuffet. Hvert aar er forventningerne noget i retning af, at det skal vaere aarets fest eller maaske endda at det bliver 'The party of a lifetime'. Man kalkulerer hvor meget man skal drikke og det er ofte mere end man kan kapere, men saa ender man op med at drikke mindre end man plejer, fordi man er bange for at blive for fuld og misse den aften der ifoelge ens forventninger bliver uforglemmelig. Man koeber maaske nyt fancy toej, der lige passer til nytaarsaften, men af en eller anden grund ikke passer til nogle andre aftener resten af aaret og man kan jo heller ikke have det paa naeste nytaarsaften, da det enten er helt malplaceret eller maaske for smaat. Man betaler ekstra for at komme ind paa de clubs, hvor man kommer ofte og for de ekstra penge faar man saa.... wow, man faar nytaarsaften! Maaske den kommer af sig selv alligevel!? Heldivis saa er der saa mange mennesker naar man foerst kommer ind, at man ikke har mulighed for at komme op til baren og bruge endnu flere penge, men det har saa den effekt at alkoholens Ole Lukkeoeje sniger sig ind paa en og draeber ens lyst til at vaere i byen. Derfor gaar man saa ud og for at faa en taxa, og af en eller anden mystisk grund er man ikke ene om det. Saa staar man der i kulden med sit nye smarte toej, der baade har pletter efter diverse farverige drinks og den dressing du fik paa den alt for slatne og koedfattige pizza, som alligevel bare er ekstra kalorier. Da du har staaet der i et par timer begynder du saa at gaa hjem, da alle taxaer er fulde af halvfulde mennesker, der ligeledes har smart toej med pletter og poser under oejnene. Heldigvis har du jo saa masser af tid til at taenke over hvordan den fantastiske aften endte som en daarlig bytur, der dagen efter alligevel giver dig de toemmermaend som er obligatoriske for aarets foerste dag. Saa endnu engang startede du det nye aar med et brag. Ikke fra alt fyrvaerkeriet eller den fantastiske festaften du har haft, men fra dine forventninger der falder haardt til jorden. Og selvom det gentager sig aar efter aar indtil du bliver gammel og dermed klogere, saa behoever du ikke at have ondt af dig selv, for du er ikke alene.
Men vi har endnu ikke faaet den primaere pointe. De sidste mange aar har nemlig vaeret nogenlunde ligesom beskrevet ovenfor, men i aar var det lidt anderledes. Ikke fordi jeg er blevet gammel eller for den sags skyld klogere, men fordi den danske scene i aar var skiftet ud med en anden og man af en eller anden grund derfor ikke havde saa hoeje forventninger. Jeg vidste paa forhaand at maden skulle laves i et hostelkoekken, hvilket ikke er optimalt. Jeg havde ingen forventninger om at moede alle andre i byen, da alle andre paa dette tidspunkt var ved at staa op hjemme i Danmark. Og mest af alt saa havde jeg ingen forventninger fordi jeg ikke havde nogen ide om hvad jeg kunne forvente.
Foerst og fremmest var der jo middagen paa vores hostel, der startede med at skulle vaere et festmaaltid for tre. Gode boeffer, kartoffelmos af soede kartofler, guleroedder og diverse, en eller anden sovs med floede og saa ellers bare lidt vin og oel. Den blev saa udvidet, saa der oveni dette kom en fisketallerken med muslinger, blaeksprutte og andet godt fra havet. Ikke lige min kop te, men det saa meget godt ud og det tilfoerte lidt klasse til vores ellers simple anretning. Herfra gik det ellers bare derudaf med billig, men effektiv champagne, vin, oel og vodka indtil vi skulle tage en taxa til byen. Det var egentlig nemt nok, da der var en taxaholdeplads lige udenfor vores hostel, saa vi skulle ikke engang vente.
Vi havde tidligere paa ugen koebt billetter til en party-cruise-baad, saa vi skulle vaere paa vandet naar vi gik (eller hoppede) ind i det nye aar, saa vi tog saa derhen for at hente billetterne. Vi havde nemlig ikke betalt den fulde pris af 115 dollars, men kun 50 dollars, saa vi skulle lige have klaret det med arrangoerne foerst. Vi faar saa at vide, at vi skal betale resten af billetterne, naar vi skulle ombord paa baaden, saa vi stiller os i koe for at komme paa. Da vi saa endelig kommer til doeren har Mark smidt vores billetter vaek, saa de siger vi skal bag i koen for at komme ind. Nu er jeg ikke lige en fan af koer eller ventetid for den sags skyld, saa jeg brokker mig indtil de lader os komme ind uden ventetid bag i koen. Det viser sig at vaere den rigtige disposition fra min side, da baaden var overbooket og der derfor stod en masse mennesker paa kajen da baaden satte afsted. Mennesker hvis nytaarsaften formentlig blev endnu vaerre end det jeg beskrev foerst i bloggen.
Herfra stod den egentlig bare paa forholdsvis billige drinks paa baaden (der findes ikke reelt billige drinks i Surfers, saa lad os bare sige at vi fik billigere drinks, hvis man kigger paa gennemsnittet), cut-the-line-pas til diverse clubs og en del fest og ballade.
Og selvom jeg i sidste ende maette gaa hjem fra byen, da taxakoen var over to timer, saa gjorde det nu ikke saa meget. Dette aar kunne jeg nemlig taenke over hvordan mine forventninger ikke var faldet til jorden md et brag og hvordan det havde gjort denne nytaarsaften til den bedste i mange aar. Faktisk lige siden det aar, hvor man som barn gik fra at maette bruge heksehyl i stedet for knaldperler. Saa selvom nytaarsaften i Surfers var ligesom saa mange andre aftener i Surfers, saa var det lige det jeg havde forventet :)
- comments