Anden dag på øen og intet var ændret :) da bortset lige fra en ting! Det dejlige øde sted vi havde lagt os til at sove var ikke hvad det udgav sig for. Omkring kl. 6.30 vågner jeg pga. en ekstrem larm og et sus der nærmest vælter teltet. Lidt panikslagen kaster jeg mig ud af teltet og ser, at der lidt længere henne er et skilt, hvor der står at man skal passe på de landende fly og lidt længere henne holder et fly, der så lige er landet. Jeg ved ikke hvorfor skiltet ikke var større eller i det hele taget hvorfor et fly lander på stranden, men det er første eneste og sidste gang jeg ligger mig til at sove på en landingsbane!!

Pga. tidevandet er det ikke tilladt at køre på stranden på visse tidspunkter, så vi tog i stedet en tur indover øen for at finde en sø, hvor vi kunne bade og lignende. Efter mange timers kørsel kom vi endelig til søen, men der var bare lige et problem. Det var ikke tilladt at bade i søen, da den er ynglested for ferskvandsskildpadder. Så det var hurtigt videre til næste stop.

Det bestod af et skibsvrag kaldet Maheno Wreck, der ligger helt inde på stranden. Skibet blev oprindelig brugt som hospitalsskib i første verdenskrig for derefter at blive gennemrestaureret og brugt som luksusliner. I 1935 blev det erklæret ubrugeligt og hvad gør man så med det? Man sender det selvfølgelig til Asien, så de kan splitte det ad og bruge metallet. Så langt kom det dog aldrig. Det blev fanget i en cyklon og endte, indtil videre, sine dage på Fraser Islands kyst.

Herfra gik til 'The Champagne Pools', der skulle være et udsøgt sted at bade. 'Bassinet' er skabt ved at nogle klipper skaber nogle vægge, der så holder vandet inde. Normalt må man ikke bade på øen, da der er stingers, meget strøm og fordi øen er parringssted for tigerhajer, men vandet her skulle være fuldstændig sikkert. Grunden til det er så sikkert skyldes en proces relateret til tidevandet som jeg ikke kan forklare, men det holder i hvert alle farerne ude.

Efter en lille dukkert i det utroligt kolde vand (24 grader er koldt, når man er blevet vant til 27-28), var det igen tid til at sætte telt for natten. Igen i dag stod vi selv for madlavningen og man kan vel bare sige, at maden var KNAS-god. Men det mætter vel alt sammen. Denne nat sov jeg udenfor teltet, så jeg kunne ligge under stjernerne. Eller det vil sige, at jeg lå udenfor indtil dingoerne kom frem. Så måtte jeg stille krybe ind i teltet.