Efter et par dage i Byron er vi alle fem ved at vaere faldet godt paa plads, men det viste sig at familien hurtigt ville blive stoerre. Foerst moedte vi tre andre Aalborg-drenge som Mathias (en fra det originalefemkloever) kendte, saa de 'flyttede' naermest ind i lejligheden. Ikke at de havde en seng der, men de sov hvor de kunne og havde mange af deres ting hos os. De havde saa moedt en hollaender og en canadier, som derfor saa ogsaa fuldte med. Saa fra foerst at vaere to (Mark og jeg), saa blev vi fem (Mathias, Mads og Mikael) og nu er vi saa ti (Christian, Kristoffer, Jacob, Gijs og Connor).

Foerst skal man lige vende sig til ikke at vaere alene mere, men i en drenge hybel, som vores lejlighed er blevet, betyder det ikke saa meget at man render rundt i underbukser, spiller hoejt musik eller konstant sidder med en oel i haanden, mens bordet er fyldt med tomme flasker. Faktisk saa er det naermere hovedreglen i lejligheden, at man hellere henter en ny flaske end tage en tom med til skraldespanden :) men saa kan de jo ogsaa bare lave pant paa deres flasker!

Dagene gaar hurtigt for tiden og vi er saa smaat begyndt at taelle ned til jul. Formentlig lidt senere end jer derhjemme, men i har ogsaa kulden, muligvis lidt sne, et aegte juletrae og sikkert en masse dejlig julemad og -slik. Hernede har vi 30 grader, hvidt sand og juleslikken er bare almindelig slik pakket i julepapir (saadan kan man jo narre alle), saa julestemningenhar ladet vente paa sig. Men da vi saa i dag gik paa juleindkoeb og koebte flaeskesteg, kartofler og andet godt til julemiddagen, saa hjalp det da lidt paa det. Selvfoelgelig hjalp det ogsaa lidt at vi downloadede de sange vi elsker at hade, men i virkeligheden elsker. Det kan aldrig blive jule uden Wam eller McEiner!!

Men siden der stadig er et par dage til jul, saa maette vi finde noget andet til i dag og saa er vi heldigvis saa heldige at canadieren, Connor, er kok. Saa begynder I maaske at forstaa hvorfor vi inviterede disse rare mennesker ind i vores 'hjem' :) det er lang tid siden jeg har faaet et anstaendigt maaltid, der tilnaermelsesvis minder om noget fra en gourmet-menu (jeg savner Moellen meget!!), men Connor praesterede at smide diverse ingredienser sammen i en smuk blanding saa taarene piplede frem i oejenkrogen. Det skal dog lige siges, at jeg ogsaa skar loegene :)

Saa der sad vi saa 10 backpackere i en luksuslejlighed og noed et fantastisk maaltid med en dejlig tan efter en dag paa stranden. Hvem sagde at livet er haardt??