Naar man vaagner om morgenen til palmeblade overalt og en masse bekymrede, saa ved man at der er noget galt i Fiji. Alle de smilende og glade ansigter var paa forunderlig vis stivnet i loebet af natten og stemningen var nu forholdvis trykket. Da jeg selvfoelgelig havde presset citronen og sovet saa laenge som muligt :) vidste jeg ikke paa davaerende tidspunkt ikke andet end at situationen maette daarlig.

Saa med soevn i oejnene smutter jeg ned til receptionen for at hoere hvad der foregaar og jeg soerger paa den maade for at receptionisten fik et den dag ensomt lille smil paa laeben, da jeg ikke havde ifoert mig shorts og mine underbukser, aabenbart, havde en kaempe flaenge fra elastikken i bag til elastikken i front. Hvad jeg ikke vil goere for at goere andre mennesker glade :)

Forklaringen paa den trykkede stemning bundede i at der var en stor cyklon paa vej mod Fiji. Ikke fordi de ikke har proevet det foer, men det betyder at faergerne ikke sejler og alle bliver fanget paa oenerne. Heldigvis sejlede faergerne den dag, saa vi pakkede vores ting og gjorde os klar til at komme afsted.

Eller nu siger jeg heldigvis, hvilket maaske er lidt forkert af forskellige grunde. For det foerste har jeg aldrig vaeret saa meget i livsfare, som da jeg skulle hoppe fra den lille sejlbaad op i faergen. Forskellen fra naar den var lavets og hoejest i forhold til faergen var nok omkring tre meter, hvilket goer at man har et splitsekund til at hoppe op faergen. Misser man, saa bliver man mast imellem de to baade, saa det er lige foer at det kan komme med i kategorien af ekstreme ting jeg har lavet paa ferien! Derudover saa braekkede over halvdelen af alle dem der var paa faergen sig, saa det var lidt ligesom at vaere paa gaagaden til Blaa-mandag :)

Den anden ting var at den oe vi saa kom til ikke var videre attraktiv, hvis man sammenligner med den anden. Ikke pga af faciliteterne, der faktisk var bedre, men den fungerede mere som et resort her end en Fiji-landsby. Saa det kunne ligesaa godt have vaeret en oe hvilket som helst andet sted paa jorden. Med andre ord manglede den sjael og charme.

Faktisk lavede vi ikke meget andet den dag end lige at se oen og landsbyen an og da der ikke var meget andet at se, saa gik vi i baren og tilbragte det meste af aftenen med at moede alle de fremmede mennesker vi nu havde et par dage med for der var ingen vej undenom :) vores kaere canadiske venner havde ogsaa fulgt os, saa helt alene var vi da ikke :)