For fanden jeg har været doven og dårlig til at skrive herinde.

Jeg har nu været hos Tulum Monkey Sanctuary i 6 uger, men det føles som 2.

Tiden flyver simpelthen afsted her, og selvom jeg er det samme sted sker der hele tiden nye ting.

Vi er lige nu ved at bygge tårne til nogle af aberne der bor i huse, så de har større mulighed for at klatre - på den måde imiterer de en naturlig adfærd.

John, lederen af stedet, har for få dage siden fået doneret en enorm ranch nordpå, hvor der i fremtiden kan frisættes aber. På denne ranch redder og rehabiliterer vi aber, men vi kan ikke putte dem tilbage i naturen. Problemet består i, at der simpelthen er for meget civilisation omkring os. Det ville tage dem kort tid at blive fanget og bragt tilbage i den ulovlige branche, der sælger aber som kæledyr. Med denne nye ranch kan vi heldigvis løslade dem i den fri natur, da den ligger midt i ingenting.

I mine fridage har jeg besøgt stranden en del, hvilket er ret nødvendigt af flere årsager. For det første er det virkelig vigtigt, at man som guide får koblet ordentlig af, så man er frisk til en ny uge med gæster - ellers bliver det et helvede. Den anden grund er, at al den farve man har fået på huden forsvinder hurtigt her i junglen, da vi har så meget skygge!

Jeg har også været ude at snorkle med havskildpadder, hvilket var vildt fedt! Jeg tog til Akumal Beach aka. Playa de las Tortugas som er kendt for deres mange skildpadder. Desværre er der alt for mange turister som forstyrrer dem, bl.a. ved at rør ved dem.

Vi valgte ikke at bruge så skide mange penge som turisterne, så vi købte et billigt sæt snorkleudstyr for 120 pesos (50 kr,mas o menos) og så fulgte vi efter de betalende turister som havde sponsoreret en guide.

Jeg tog desuden også til ruinerne i Coba, som har den højeste pyramide på Yucatan halvøen. Indgangen er 20 kr., men jeg har tidligere mødt en franskmand som fortalte mig om en "gratis", men måske ikke helt så officiel indgang. Jeg sneg mig rundt om indgangen og fandt nogle sten, der lod mig passere vandet. (Det skal dog lige siges, at området for nyligt var blevet oversvømmet, så nogle af krokodillerne var den nærliggende sø havde sneget sig ind i området).

Over stenene og ind i junglen. Jeg kunne regne ud nogenlunde hvilken vej jeg skulle hen, men det var svært at finde. Det var dog det hele værd - det var som at være den første til at finde ruinerne: Jeg kunne pludselig se nogle trappetrin mellem lianerne og træerne, og foran mig var et vældigt tempel.

Det skal dog siges, at denne sensation var kortvarig, da det ikke tog længe før jeg stødte på et hav af turister, cykeltaxier osv., men sjovt var det.

Jeg har nu et par uger tilbage her, hvor jeg bl.a. skal tilbringe min fødselsdag. Jeg har endnu ikke helt styr på hvor jeg skal bruge min sidste tid i Mexico, men vi får at se.