Saa blev det loerdag og jeg skal nu videre til Cairns. Det er altsaa den sidste bustur her paa rejsen med Greyhound som selskab. Jeg vidste lige fra starten, at jeg ikke kunne tage hjem til DK igen, foer jeg havde sprunget faldskaerm. Hele min tur igennem har jeg set paa reklamer fra forskellige steder, man kan goere det. Det bedste sted skulle vaere Mission Beach. Derfor har jeg valgt at tage et par dage her. Det resulterede i, at jeg i gaar fik det gjort. Og det er nok heller ikke sidste gang, jeg goer det. Det var en kaempe oplevelse og helt vildt sjovt. Allerede da jeg var i Airlie Beach, bestilte jeg et spring. Jeg var godt nok ret passiv med at booke datoen, fordi jeg har ville vaere sikker paa, at vejret ville vaere med mig. Jeg fik at vide af dem, jeg spurgte, at vejret ville blive overskyet og med regn. Saa synes jeg ikke, springet ville vaere omkring 3000 kr. vaerd, naar man taenker paa, hvordan det er i godt vejr. De sidste to dage foer fredag d. 14. havde vaeret helt fantastiske, selvom der ogsaa var sagt til overskyet. Det fik mig til, at bestille det til den planlagte dato. Da jeg stod om morgenen og ventede paa at blive samlet op, maa jeg ogsaa indroemme, at jeg godt nok havde sommerfugle flyvende rundt i maven. Men de forsvandt egentlig ret hurtigt igen, da jeg kom ud til stedet og snakkede med de andre og bare fik slappet lidt af.
Det startede ud med at vaere lidt skyet, men det havde det ogsaa vaeret de sidste dage, saa det var jeg egentlig ikke saa nervoes for, at det skulle fortsaette saadan. Jeg blev helt rolig, da jeg fik at vide, jeg foerst skulle med flyveren 3. gang. Paa den anden side sad jeg ogsaa bare og ventedeog taenkte mere og mere paa det og jeg ville egentlig gerne bare "hoppe ud i det". En af instruktoerene sagde saa, at det nok var den bedste dag i de to maaneder, han havde vaeret der. Saa det var jo bare fantastisk. Og stort set alle skyerne var vaek og saa var det bare afsted. Jeg maa godt nok sige, at det svaereste var, da jeg fik at vide, jeg bare skulle saette mig hen paa kanten og svinge benene udover. Der er altsa 3.5 km. ned eller maaske lige knap. Men lige saa snart, vi var i frit fald noed jeg det. Sikke en oplevelse. Det er nok forskellen paa skydive og Bungy Jumop. Bungy Jump panikker man lige i det, man springer. Faktisk nyder man det kun, naar man er paa vej op igen og alt det vilde er overstaaet. I skydivet naar man at fatte, at man faktisk er i frit fald og at der ikke sker noget. Saadan taenker man desvaerre ikke i et Bungy Jump. Nu er det bare videre til Cairns, hvor en tur i Daintree Rainforest, som er verdens aeldste regnskov, venter!