Faktisk har de sidste par dage vaeret ret stille og faktisk har jeg ikke brugt dagen til saa meget andet end at gaa lidt rundt i byen. I gaar besoegte jeg Desert Park her i Alice Springs og i dag har jeg gaaet en tur langs Tod River. I Desert Park stod den paa dyreliv. Jeg ved ikke hvorfor, men fugle siger mig umiddelbart ikke det store og i parken var der mange fugle. Dem hoppede jeg ligesaa let og fint henover og gik videre. Noget af det jeg bedre kan lide er krybdyr. Jeg synes, det er interessant at kigge og laese om slangerne, edderkopperne, krokodillerne, hajerne osv. Saa det var det, jeg brugte meget af min tid paa det der. Udover det, havde de ogsaa en biograf, hvor de viste film om dyrene og om hvordan stedet er skabt. Det handlede ogsaa om det sted, jeg netop er vendt hjem fra. Nemlig Uluru - Kata Tjuta National Park. Det var spaendende. Da jeg saa kom hjem, lavede jeg en ordenlig roevfuld koedsovs saa jeg havde til de naeste par dage. Det er ikke i min aand at staa og lave mad hver aften. Det ville ogsaa vaere synd at sige, jeg er vant til det hjemmefra. Efter jeg havde spist, smed jeg mine rester ned i en dyb tallerken og lagde en flad tallerken ovenpaa og satte ind i koeleskabet.
Tidligere i dag foelte jeg det utrolig noedvendigt at gaa en tur ned til Todd River. Aarligt er der kapsejlads og det er en tradition her i Alice Springs. Det er bare ikke helt som et almindeligt kapsejlads. Faktisk er det et utrolig atypisk et af slagsen og jeg kan kun forestille mig, at det er det eneste kapsejlads i verden, der foregaar paa den maade. Det foregaar paa den maade, at der bliver bygget nogle smaa baade. I baaden er en kaptajn og udenom 4 gaster. Det der goer kapsejladsen atypisk er nemlig, at hvis der er vand i floden, saa bliver det aflyst. Det gaelder saa om for gaesterne at baere kaptajnen x(xx) antal meter ned af floden. (Jeg ved ikke, hvor lang distancen er.) Jeg kan i hvert fald ikke forestille mig, at der er andre kapsejlads i verden, der foregaar paa den maade. Men folk er ogsaa utrolig kreative her i Alice Springs.
Jason, tour guiden fra Kings Canion, Kata Tjuka og Uluru, fortalte, at man betragtes som en lokal, naar man har set, der er vand i floden to gange. Paa min dags tur ned til Todd River forvildede jeg mig ogsaa ud i rivende modstroem. Som det ses paa billedet fra indslaget her, blev jeg noedt til at klaebe mig fast til traeets gren for ikke at falde i med et ordenligt plask og drive hele vejen til Darwin, som er 1400 km. mod nord. Det kan sagtens vaere tilfaeldet og sadan en livlig flod.
Som sagt saa har det vaeret lidt stille de sidste par dage. Folkene, som jeg var faldet i gode med, er smuttet i gaar aftes og her til morgen. De var nogle festglade nogen, saa der blev ogsaa gaaet i byen to aftener i traek. Augusto, som jeg ogsaa tidligere har naevnt, fortalte mig, at da han kom til New Zealand, havde han hjemmefra taget en stor pose med hvidt maelkepulver med. Han blev saa stoppet i lufthavnen og skulle forklare, hvad det var. Det kunne jeg ikke lade vaere med at broele af grin af og faktisk griner jeg stadig af det. Den historie skal jeg ikke glemme, saa jeg deler den ogsaa med jer, saa jeg altid kan se tilbage paa den! :-)
Efter jeg kom fra Todd River tidligere fandt jeg saa min dejlige koedsovs i koeleskabet. De to tallerkener, jeg havde brugt, var bare blevet smadret. Jeg naegtede simpelthen at lave noget nyt og smide det gamle ud. Det gad jeg bare ikke. Saa jeg stod i nok en halv time og fiskede tallerkenstumper op af den pose, hvor det hele laa i. Jeg talte mig ogsaa frem til, at det kun var gange, jeg fik tallerken i munden og det gjorde lidt nas i taenderne, da jeg tykkede.
I morgen formiddag gaar flyet tilbage til Sydney. Efter min ankomst i Sydney har jeg nogle smaa 5 timer, jeg skal have slaaet ihjel. Dem ved jeg endnu, hvordan jeg skal faa nakket, men det skal jeg helt sikkert nok finde ud af til den tid. Efterfoelgende gaar turen til Byron Bay, hvor jeg ankommer tidligt om morgenen og saa starter jeg paa min 3 dages surf camp, som jeg ser utrolig meget frem til. Min store afhaengighed af Animal Planet har dog gjort ved mig, at jeg faktisk frygter Irukandjierne. Jeg har laest en del om "stingers" i Lonely planet og jeg er ret sikker paa, at jeg skal have en dragt paa, naar jeg skal derud og surfe. Det er nok heller ikke saa optimalt, at blive stukket en af en gobbel, paa stoerrelse med min tommelfingernegl, som er 100 saa giftig som en kobra. Saa det respekterer jeg helt klart, hvis jeg skal.

Vi ses i Byron Bay!