Saa sidder jeg i Nelson, som er helt i toppen af sydoeen. Jeg tog bussen fra Fox Village, fordi jeg ville vaere sikker paa at komme til Nelson i nogenlunde. Jeg kom til Nelson, men jeg ville ikke ligefrem kalde det i nogenlunde tid. Derfor skriver jeg foerst de negative ting ved turen og bagefter det positive og saa til sidst det HELT fantastiske! Grunden til dette er, at saa kan i glade ildsjaele og laesere af min blog, lukke siden ned, med et smil paa laeben, og saa har jeg ikke formaaet at goere dig trist og bare tro, det er noget negativt noget det hele, hvis det er det sidste, du har laest.

Maalet med at naa til Nelson var at komme ud og gaa Abel Tasman track, som ikke ligger langt derfra. Jeg ville bare vaere i Nelson, saa jeg kunne finde ud af, hvordan jeg saa skulel komme derud og forberede mig. Jeg vil jo helst gerne vaere forberedt flere frem. - eller noget... Da bussen saav startede, fortalte bussemanden destinationstiderne paa byerne og stederne. Jeg haabede, jeg hoerte forkert. Men nej. Bussen var i Nelson 7.30 PM og jeg forlod Fox Village 8.15 AM. De foerste 25 km. tog 1 1/2 at koere. Grunden til det v ar, at naar man bestiller en busbillet, spoerger receptionen, hvor man sover hene. Og saa kommer bussen hen og henter dig der. Det resulterede i, at hver gang nogle skulle paa, blev bussen stopper og chauffoeren skulle ud hver gang og laegge bagagen ordenligt i. Nogle gange koerte han 300 meter, hvor den naeste sa skulle paa. Hold da op hvor var det irriterende, at de ikke alle bare kan vaere et samlet sted, naar det er saa lille en by alligevel. Saa blev der koert to timer, hvor vi saa havde 50 min. pause til at faa lidt at spise osv. Og saadan fortsatte det. Det var til at blive sindssyg af. Da vi stoppede i Punakaike, glemte jeg saa min kasket ved en isbar. Det gjorde abre det hele lidt mere irriterende!
Saa kom jeg endelig til mit hostel kl 8 PM. Saa paa den dag, koerte jeg 469 km. paa naesten 12 timer. Det er stort set samme tid, som det tog at flyve til Singapore fra Koebenhavn. Jeg var ved at blive sindssyg

Men men men... Naar alt det saa er sagt, saa er det jo utrolig flot at koere her i landet. Og specielt op af vestkysten. Da vi naaede til Greymouth, kom vi ligepludselig helt ud til kysten og koerte langs med vandet de foelgende 2-3 timer. En af destinationerne var Punakaiki. I Punakaiki er sevaerdigheden Pancake Rocks, som tiltraekker mange turister. Her var det en fordel, at vi stoppede i 50 min. For det var flot og bestemt et besoeg vaerd!
Vi koerte ind i landet igen, da vi naaede Westport. Det var anderledes men igen utrolig flot.

Og nu til det helt fantastiske. Jeg skrev i den negative del, at jeg havde glemt min kasket i Punakaiki. Men det viste sig, at den simpelthen var blevet skubbet ind under saedet under mig. Og jeg aner stadig ikke, hvordan den er kommet derind. Fra det tidspunkt vendte glaeden for alvor tilbage i mig. Utroligt der ikke skal mere til at goere mig glad :)