Saa blev det endelig tid til at komme til Australien. Dagen flyver jo afsted og foer jeg rigtig fattede det, sad jeg lige pludselig i flyveren paa vej til Australien. Jeg havde en mellemlanding i Brisbane, hvor jeg havde smaa to timer. Efter 3-4 timers flyvetur ankom jeg saa. Den foerste time gik saa med at komme igennem kontrollen og koen til det der "passenger card" man skal udfylde, var enorm. Jeg foelte, at to timer var ikke meget, saa efter kontrollen, var jeg lidt stresset. Det blev saa ikke bedre af, at netop som jeg var kommet ud af flyet havde stoppet min pung i jakkelommen. da jeg skulle finde min bagage, lagde jeg selvfoelgelig jakken fra mig og gik saa hurtigt som det var muligt, for at komme over og faa tjekket ind. Den anden terminal laa nemlig omkring 4 km. vaek. Da jeg saa skulle bruge min pung for at faa mig boarding, som jeg skulle bruge til en gratis bus billet, gik det op for mig, at jeg ikke havde min jakke. Panikken bredte sig og der var gaaet et kvarter. Der var altsaa 45 min. til mit fly til Sydney gik. f*** f*** f***. Doeren ind til bagagen var ensrettet og da jeg foerste gang proevede at gaa i gennem, blev jeg stoppet af en vagt. Det maatte jeg nemlig ikke. Jeg gik over i informationen og spurgte, om de havde faaet en blaa Haglofs jakke. Men det havde de ikke. Vagterne og informationen fik nummer, mail og navn, hvis den skulle dukke op. I et desperat forsoeg proevede jeg endnu en gang at komme i gennem doeren ind til bagagen. Denne gang kom jeg i gennem. Da jeg gik ind for at snakke med personalet derinde, blev jeg saa smidt ud derindefra. Det var godt nok bittert. 3. gang er lykkens er jo det, man siger i Danmark. Og det var det ogsaa. Jeg fik mig sniget ind igen og det var denne gang en anden person, som jeg fik fat i. Jeg kom nu ind til bagagen og der laa min fine jakke med pungen i lommen. Jeg svedte og stank og stakkels den passager, der skulle sidde ved siden af mig i flyet. Det taenkte jeg slet ikke paa paa vaerende tidspunkt. Der var nemlig under 20 min. til flyet smuttede. Og jeg havde 4 km. over til terminalen. Jeg ventede smaa ti minutter paa bussen og sveden loeb ned af mig. Det kunne kun gaa for langsomt. Jeg sprintede ud af bussen og hen til Check in. Den var lige lukket men heldigvis var der stadig en dame, som soergede for, at jeg fik mine ting med. Jeg loeb op til gaten og jeg naaede flyet et minut foer afgang. Det er jo godt at vaere i god tid engang i mellem!

I Sydney fik jeg en naermest royal velkomst. Jeg havde faaet at vide, min "ukendte" familie ikke kunne komme og tage imod i lufthavnen. Men nede ved bagagen stod de. De sagde Frederik, da jeg kom forbi. Jeg anede ikke, at der ville vaere nogen, men jeg vidste med det samme, at det var dem. Det var uventet, og jeg blev utrolig glad!
Vi koerte derefter ned til Manly Beach, hvor der var masser af mennesker. Solen bagede og vandet var dejligt. Der var smurt madpakke til mig og der var vi et par timer. Efter koerte vi op i byen. Vi skulle nemlig i teatret og se Danny Bhoy, som er en skotsk komiker. Paa vejen derop, stoppede vi ved Harbour bridge, som ligger lige ved siden af opera huset. Der gik vi over. Sydney er den foerste store by, jeg har vaeret indtil videre. Saa det ar noget helt andet end New Zealand. Vi tog saa paa Thai Restuarant og efterfoelgende i teatret. Vi var hjemme i Bowral omkring midnat den dag. Dagen efter sov jeg til kl.11. Jeg var nu veludhvilet og Gregg tog mig med paa mountainbike tur. Det var vildt sjovt og aldrig har jeg proevet saadan noget. Det gik stejlt op og ned og sten og roedder var over det hele. Det var vildt sjovt og efter to timer havde vi koert 30 km. og forbraendt saa meget, at jeg med god samvittighed spiste is og slik i biografen, hvor mig, Gregg, og emma saa Iron Man 3.
Emma er ret vild med de film, saa da vi kom hjem, blev fjernsynet taendt og saa saa mig og Emma Iron Man 2, selvom hun nok har set den 100 gange. Hvad de naeste dage staar paa, ved jeg ikke helt. Jeg tager med Gregg til Canberra paa torsdag og smutter nok til Sydney fredag. Men mere om det senere.

Frederik