Hej venner. Vi har tilbragt de sidste 5 dage i Ecuadors hovedstad, Quito. Vi har boet på et tremandsværelse med egen altan og bad, så det var jo ren luksus. Quito er en sindssyg stor by, men vi boede i et godt kvarter, fyldt med barer, restauranter og hyggelige gader. Første dag tog vi ud for at se ækvator. Der er to steder, man kan se ækvator. Det ene er ved den første måling, man beregnede for mange år siden ved hjælp af matematiske formler, den anden blev målt for 16 år siden med GPS. Den nye ligger kun 200 meter fra den gamle, som vel i og for sig er ret godt gået af de personer, der har udregnet den gamle. Vi så kun den nye, da det er det eneste sted, hvor det er muligt at lave de eksperimenter, man kan lave på ækvator. Bl.a. er det næsten umuligt at holde balancen midt på linjen, da begge poler trækker i én. Og man kan ikke holde sine arme oppe, hvis andre trækker dem ned, fordi andre kræfter trækker ned på ækvator. Vi lavede en del forsøg, og det var virkelig skægt og spændende. Der var også en rundvisning om indianerne, hvor vi så et skrumpehovede og fik fortalt en hel del, vi ikke vidste, men også meget, vi vidste i forvejen - hvilket gav os et indblik i hvor meget, den her rejse har givet os af viden om de indfødte og den sydamerikanske kultur. Vores anden dag ville vi oprindeligt have set Ecuadors største vulkan, Cotopaxi. Optimistiske som vi er, havde vi bestilt en tur med vores hostel, som vi selvfølgelig først aftenen før afgang fandt ud af, at vi slet ikke havde udstyr med til at fuldføre. Cotopaxi er oppe i 6000 meters højde, hvilket involverer en del sne og regn, og vores varmeste tøj er vores fleecetrøjer. Pakkelisten inkluderede handsker, huer, varme jakker og halstørklæder, så selvom det var rigtig pinligt, måtte vi meddele at vi ikke kunne deltage alligevel, og tigge om at få vores hårdt tjente penge tilbage. Det med pengene, blev en længere affære, men den historie må I få en anden gang. Vi fik vores penge tilbage, men set i bakspejlet skulle vi nok bare lige have tænkt os om. Dagen var dog ikke spildt, for vi brugte den på at tage ud til det historiske centrum "Old town", som er en meget smuk, europæisk præget bydel. Her gik vi rundt i mange timer, hvor vi Bl.a. besøgte endnu en smuk kirke. Herefter tog vi tilbage til vores egen bydel og spiste tapas og drak rødvin. Senere samme aften havde vi en aftale med to, som vi mødte i Salar de Uyuni tilbage i Bolivia. Jakob og Sophie, som egentlig kommer fra London, men som har rejst verden tynd i to år. Vi stødte tilfældigt på dem på gaden i Quito, da vi lige var ankommet, så det var da klart, at vi skulle drikke et par øl med dem, hvilket var kanon hyggeligt.

Dagen efter udforskede vi bydelen "new town" - med andre ord fik vi købt nye sneakers, bøger og andet tiltrængt. 4. dag besøgte vi Oswaldo Guayasamín museet som indholdt både hans hus og et meget kendt monument. Hvis ikke I kender ham, kan vi fortælle, at han var en af sydamerikas mest kendte kunstnere. Hans værker symboliserer latinamerikanernes lidelser og deres kamp for frihed. Det var vildt spændende, og pludselig forstod vi, hvorfor lige præcis hans malerier er at finde mange steder. Vi prøvede forgæves at gå dertil, men måtte tø til en taxa, da vi fór vild og ikke kunne finde rundt i, hvor noget var længere. Vi havde dog en ret skæg oplevelse med vores taxachauffør, da han måtte stoppe halvvejs op ad en stejl bakke, for at give bilen 2 minutter til at køle ned. Han var dog vildt sød og selvom vores spanske er minimalt og hans engelske ikkeeksisterende, fik vi småsnakket om, hvad vi nu kunne. Og grint, selvfølgelig, da situationen var ret komisk.

Den sidste dag stod vi alt for tidligt op og nåede som en af de første ud til byen Otavalo - som ligger 2,5 timers kørsel i bus fra vores hostel. I byen Otavalo er at finde et marked som er blandt et af verdens største og mest kendte. Det var kæmpestort, men lidt svært for os at tilbringe en hel dag der. Eller, det er en løgn. Kirstine havde intet problem med det, så Thilde og Sille satte sig på en altan med udkig over markedet og ventede på ægte forældremanér. Efter et par timer på caféen i ly for regn og torden, tog vi ud til en fuglepark, hvor vi endelig fik set den kæmpe fugl, condoren. Derefter gik turen hjem til Quito igen, og på hospitalet, hvor Kirstine fik fjernet sting fra øjenbrynet. Derefter pakkede vi og fik sovet kort før kl. blev 02:45 og vi måtte stå op for at rejse mod Guatemala. Her er vi nu, og her er fantastisk. Sydamerika er slut for denne gang, det har været intet mindre end alle arbejdstimerne værd. Nu venter Mellemamerika, og vi glæder os! Knus til jer