Profile
Blog
Photos
Videos
Vi har nu brugt de sidste to dage i Mindo, som er en hyggelige lille by omgivet af frodig skov i Andesbjergene. Her brugte vi dagen i går på først at tage i en sommerfuglepark og derefter bare at tulle rundt i byens gader. Vi fandt en vildt lækker restaurant (som blev vores stamsted), hvor de serverer god kaffe! Noget vi desværre ikke er så vant til, så det var skønt.
I dag er det Thildes fødselsdag, hvilket vi fejrede på vores nye stamrestaurant med morgenmad og kage, samt fødselsdagssang fra tjenerne. Dagen brugte vi herefter på at vandre i bjergene rundt til forskellige vandfald, hvor Thilde og Sille fik dyppet deres kroppe. Da vi ingen kontanter har haft i dag, var der intet andet at gøre, end at spise på den velkendte restaurant igen igen. Turen går til Quito i morgen tidlig, hvor planen er at tage dagsture ud til vulkaner og markeder.
Vi ligger lige nu og bruger de sidste 55 minutter af Thildes 21 års fødselsdag på, at ligge under hver vores myggenet, og høre regnen piske ned på det bliktag vi ligger under på vores hyggelige hostel. Det minder næsten om den danske sommer.
- comments
Trine Gisselmann Andersen Tillykke til Thilde :-) Hvor lyder det hyggeligt og også meget eksotisk. Du vil altid huske, hvor du var på din 21 års fødselsdag. I smiler stadig og ser så dejlige ud :-) Knus fra forårsdanmark