Profile
Blog
Photos
Videos
Vi er nu ankommet til Ecuador efter den fugtige uge i Manaus. Her er virkelig skønt. Da vi ankom tog vi straks til byen Baños, som ligger syd for Quito i bjergene, for at mødes med Frederikke og Rasmus fra Sille og Kirstines gymnasieklasse. Det var dejligt at se dem, og vi havde nogle dejlige dage sammen i Baños.
Baños er en by, som ligger ved en aktiv vulkan, I sikkert har hørt om i nyhederne for nyligt. Man kunne se en stor askesky fra den, da vi kørte til byen i bussen. Udover den er Baños kendt for dets varme kilder, vandfald og spabade - og for at være en by med diverse aktive ting såsom bungeejump, ziplining osv. Vi tog alle fem i spa sammen den første dag. Her prøvede vi en slags dampbad, hvor man blev placeret i en lukkede trækasse med hovedet stikkende ud fra. Her blev vores kroppe sprøjtede til med varmt damp med rosenduft. Efter lidt tid skulle vi så ud og skylles med iskoldt vand, hvilket både Frederikke og thilde ikke var særlig begejsterede for, men ifølge damen, der arbejdede der, skulle det simpelhen gøres. Det var virkelig dejligt for kroppen bagefter, og vi afsluttede vores tur i spa med en full body massage. Det er billigt og et must i Baños.
Dagen efter havde vi en dejlig afslappende dag i de varme kilder, som blev varmet op af den nærliggende vulkan.
Den sidste dag i Baños brugte vi på at leje nogle "ATV-biler", som vi kørte ud til de mange vandfald på. Det var virkelig sjovt og hyggeligt. Den ene bil lugtede langt væk af benzin og var nærmere ødelagt. Men den gjorde, det den skulle mere eller mindre halvt.
Det var fedt at bruge dagene med Rasmus og Frederikke.
Efter Baños tog vi videre i bjergene til en by, der hedder Riobamba. Det var egentlig planen at tage helt til Alausí, fordi "el nariz del diablo/djævlens næse" afgår fra den by. Men på grund af de sydamerikanske busvaner var det af en eller anden grund ikke muligt den dag, selvom det fremstod af planen. Classic. Dagen efter tog vi dertil for at tage turen, som er en togtur fra Alausí til Sibambe. En togrute, der går langs bjergvæggen og en del op og ned i bjergene. Det skulle efter sigende være en af de mest frygtindgydende togruter i verden, men efter 4-5 timers ventetid i Alausí, som er en utrolig kedelig by, var vi enige om at så vild er den rute ikke. Den er dog rigtig smuk, men så er den heller ikke mere end det. Derefter tilbage til Riobamba for en overnatning mere. Efter tiden i bjergene var vi mere end klar til kystbyen Montañita, som vi lige smider et indlæg om senere.
- comments