Okay, nu har jeg sat mig for, at det skal lykkes!

Der er efterhaanden gaaet lidt for lang tid fra min sidste blogopdatering, hvilket jeg naturligvis beklager dybt, og det bliver ris til egen roev, for jeg har masser af spaendende oplevelser at berette omkring, og det kommer formentlig til at tage mig en helvedes lang tid at skrive denne blog.

But here we go. Jeg befinder mig i oejeblikket i Minneapolis, Minnesota, hvor jeg overnatter hos min mors kaerestes ekskaereste (der kan man tale om et vellykket break-up i sin tid!). Siden jeg sidst skrev har jeg vaeret rigtig mange steder og oplevet en masse, hvilket man jo naesten maatte forvente efter saa lang tid... Sidst jeg skrev var jeg i Toronto, og jeg har siden besoegt Montreal, Washington, Chicago og nu altsaa Minneapolis. For den geografisk velbegavede med stor indsigt i mine oplevelser eller bare en god hukommelse er der maaske en alarmklokke, der ringer, for det giver aerligt talt ingen mening, at jeg tog til Canada fra New York og siden endte i Washington alligevel. Jeg har faktisk rejst lidt rundt i ring og dermed er jeg ogsaa blevet moedt af vaesentlig laengere busturer, hvilke jeg dog er ved at vende mig til. At min rejse er forloebet saadan er formentlig resultat af min efterhaanden meget omtalte uorganiserede personlighed, men faktisk ogsaa forventningen om, at jeg skulle besoege familie i Colorado allerede den 13. august. Og ja, det kan I vel selv regne ud ikke rigtig endte med at gaa op alligevel!

Men jeg kan jo ligesaa godt bare starte fra en ende af:

Jeg var jo foerst lige ankommet til Toronto, da jeg skrev min sidste blog, saa jeg kan fortaelle, at jeg ankom lettere raadvild til denne Canadas stoerste by - saavidt jeg husker. Problematikken var den, at jeg hidtil havde lagt min lid og skaebne i haenderne paa min 1200 siders store Lonely Planet guidebog indtil dette tidspunkt, som dog viste sig lettere ubrugelig her. Hvorfor? Fordi jeg var i Canada naturligvis, og de 1200 sider kun daekker USA! Saa da jeg ankom til Toronto var det eneste jeg egentlig kendte til i denne by det beroemte CN tower, og ellers var jeg fuldkommen blank. Jeg besluttede dog at tage ud og besoege det, jeg trods alt havde hoert om og saa tage den derfra. Da jeg saa foerst ankom til omraadet omkring det kapitalistiske Canadas stolthed (CN tower), blev jeg moedt af en haerskare af sortlokkede italienere i Inter Milan-troejer, hvilket fik mig til at overveje, om det blot var milanesiske turister med en overvaeldende trang til at fejre Inters efterhaanden ikke saa nylige Champions League-triumf, saa resten af verden kunne mindes om, hvem der bestemte. Hoejtraabende saelgere fra det sorte marked overbeviste mig dog om, at denne Inter-mani i Torontos gader blot skyldtes det simple faktum, at Inter skulle spille venskabskamp mod de graeske mestre Panathinaikos paa Rogers centre, stadionet for Toronto Blue Jays og aabenbart ogsaa Buffalo Bills. At dette stadion laa lige ved siden af CN tower, kom som en stor overraskelse for mig, og at muligheden for at se en rigtig fodboldkamp paa stadion, saa jeg lidt som skaebnen, der spillede mig et puds. Jeg kunne naturligvis ikke lade denne chance gaa til spilde, saa efter at have nydt udsigten over Torontos skyline, besluttede jeg mig for at koebe en billet til denne kamp, som skulle vise sig at blive underholdende paa trods af dens formildende status som venskabskamp. I den overraskende taendte 3-2 sejr til Panathinaikos var Inters Lucio saagar ved at komme i kambolage med den dobbelte maalscorer, Cisse, hvorefter sidstnaevnte til min aergelse blev skiftet ud i en kamp, hvor stoerstedelen af Inters stjerneparade dog foerst gjorde sin entre sidst i kampen.

Hvad der ellers er vaerd at naevne fra Toronto er, at jeg tog den drastiske, men i mine oejne dybt rationelle og praktiske beslutning at smide mit lyse toej ud. Dette udsprang fra min irritation over udsigten til at skulle vaske moerkt og lyst hver for sig, hvilket jeg simpelthen havde alt for svaert ved at overskue, saa jeg fik koebt moerkt toej ind i stedet og ejer paa nuvaerende tidspunkt derfor kun sorte sokker!

Afsted skulle jeg, og Montreal var naeste stop. Eneste grund til at jeg tog hertil, var ganske enkelt, at jeg havde faaet tudet oererne fulde om, hvor fedt Montreal er, og hvor meget jeg bare blev noedt til at tage derhen, saa det udnyttede jeg min frihed til at goere. Her moedte jeg dog samme problematik som i Toronto omend i endnu hoejere grad, for jeg vidste absolut intet andet om Montreal end at min far engang havde vaeret til OL (dem som kender min far vil godt kunne regne ud, at det ikke var som deltager) i selvsamme by. En af de foerste ting jeg dog fik oplevet fik vaekket en vis gru i mit indre, da jeg i mindre bogstavelig forstand allerede i greyhound terminalen snublede over de foerste franske gloser, som boed mig velkommen til denne franske del af Canada. Javist, jeg var godt klar over, at de talte baade engelsk og fransk paa disse breddegrader, men at det engelske ligefrem skulle foregaa med dyb fransk accent forskreakkede undetegnede. For lad mig bare sige det saadan her: mit franske begraenser sig til at minimum, hvor den eneste franske glose jeg i et mildt sagt ynkeligt forsoeg kan faa fremstammet er et beroemt citat fra en sang til en film vedr. udfordrende franske duller ved en roed moelle i Paris. Og dette tror jeg ikke, jeg kommer langt med, ved mindre jeg skulle stoede paa ligesaa billige toeser som i den film... Ja tak, jeg havde faaet at vide, at Montreal var europaeisk inspireret, men det her var helt forkert i min optik!

At Montreal saa rent faktisk er en haabloest charmerende og paa mange andre maader europaeisk inspireret by fandt jeg saa senere ud af, da jeg bl.a. stiftede bekendtskab til Downtown Montreals smalle brostensgader omkring canadiernes egen kopi af den nok saa beroemte parisiske kirke Notre Dame. Den europaeiske stemning kunne tilfoejes til de europaeiske omgivelser, da jeg gik paa opdagelse gennem Montreals gader ved hjaelp af offentlige cykler og et ioevrigt ganske velfungerende cykelsystem. Dette foerte en indsigtsfuld, afslappende og motionsrig dag med sig.

Min tid i Montreal kan meget rammende beskrives som pudsig, hvilket min foerste overnatning udenfor paa denne tur bl.a. indikerer. Og nej, jeg taler ikke om camping; det ioevrigt ganske hyggelige og hjemlige hostel jeg boede paa havde nemlig udendoers senge, hvor jeg fik lov til at blive indlogeret. Pudsigt nok oplevede jeg regn for foerste gang siden Maine i det oejeblik jeg havde sagt ja til, at jeg ville sove udenfor... Det gjorde heldigvis ikke nogen forskel!

Paa dette hostel kan jeg blandt andet bryste mig med, at jeg under mindre religioese omstaendigheder moedte Jesus! At Jesus er marketingsstuderende fra Mexico, egentlig kalder sig selv Anibal og skulle tilbringe 6 maaneder i Montreal for at studere vil jeg klassificere som ubetydelige detaljer. Jeg blev gode venner med ham, og det skulle blive med ham og endnu en dansker, Lykke, at jeg fik loebet min foerste loebetur siden min afrejse fra Danmark, men faktisk ikke engang sidste! At denne loebetur dog naesten udviklede sig til byturshiking midt i Montreals stoerste park, Parc du Mont Royal, ser jeg ligesaa som smaa detaljer.

Men ja, som sagt noed jeg virkelig mit ophold i Montreal, hvor jeg fik natmad ved byens mest kendte, men absolut ikke mest glamouroese spisested, og hvor jeg sammen med en tysker, hvis navn jeg aldrig helt fik fat i, med mine lidet imponerende evner faktisk var i stand til at vinde overlegent i bordbodbold!

Montreal var ogsaa foerste sted, at jeg foelte at det dybt marginaliserede ordensmenneske, som lever i mit usle, dunkle indre, rent faktisk fik lov til at se dagens lys, da jeg paa et tidspunkt havde planlagt en hel uge frem med busafgange og hostelophold! Jeg var stolt af mig selv, indtil det gik op for mig, at jeg havde bestilt mit hostelophold i Washington til den forkerte dato, hvilket kom til at koste mig halvdelen af prisen for et ophold...

Men til Washington kom jeg faktisk efter min foerste oplevelse med at proeve at koere greyhound om natten, hvilket ikke gav mig alt for mange timers soevn paa trods af bussens status som 'luksus' bus med bl.a. for mig ubrugelige remedier som stik og WIFI, toiletter opgraderet til skylle-ud-system og ikke eksisterende ekstra benplads som lovet.

I Washington fik jeg saa oplevet de nok saa kendte turistsights, og det noed jeg i allerhoejeste grad, for ikke nok med, at Washingtons monumenter, museer og gallerier er overordenlig imponerende, de er ogsaa alle sammen gratis! At det saa derfor ogsaa er et haabloest turistet sted er jo en anden sag, specielt naar man bliver introduceret for nye venner paa sit hostel, hvor en sydkoreaner destruerede mit indtryk af koreanere som dovne, da han var oppe kl. 6 om morgenen blot for at skaffe billetter til Washington Monument til sig selv og de nye venner han havde kendt i et doegn! Til hans forsvar er mit tidligere indtryk af koreanere som dovne ogsaa kun bygget paa en enkelt adopteret en af slagsen (you know I love ya, Lea;).

I det hele taget endte jeg op i en stoerre international gruppe paa mit hostel med hvem, jeg endte med at foelges til flere ting, og jeg maa nok indroemme, at der var flere (pga. turistisme) svaert tilgaengelige steder, jeg nok aldrig havde besoegt, hvis det ikke havde vaeret for dem. Go on, kald mig doven, men det lykkedes mig faktisk for foerste gang at staa op til mit hostels morgenmad og at tage en loebetur paa eget initiativ! Til gengaeld mistede jeg mine solbriller, hvilket jeg efterhaanden ikke engang vil kalde tragikomisk, for jeg er fandme for daarlig til at passe paa mine ting! Det skal saa naevnes, at da jeg manglede min barbermaskine i Chicago, var det rengoeringen der af uransagelige grunde havde taget den!

Nu jeg er inde paa Chicago, kan jeg vel lige saa godt springe videre der til! Til min overraskelse endte jeg faktisk med at holde utrolig meget af Chicago i forhold til steder som bl.a. New York, hvor jeg ikke rigtig maerkede den magi mange oplever i Manhattan. Magien maerkede jeg her og om det var pga. de faerre turister, den charmerende havnefront med dertilhoerende groenne parker med flotte skulpturer, maden eller baadturer gennem Chicago River vil jeg lade vaere usagt. Faktum er, at jeg virkelig noed mit ophold og det paa trods af mange ting, for jeg talte ikke med overvaeldende mange mennesker, og jeg var uheldig paa andre maader, jeg dog ikke vil komme naermere ind paa end at sige, at det kostede mig en overordentlig dyr aftensmad! Maden jeg fik i Chicago var til gengaeld rigtig god, og jeg fik spist paa flere af byens mest beroemte steder.

Udover det fik jeg ogsaa gjort op med lidt af fortidens synder, da jeg jo ignorant som jeg er aldrig fik oplevet en broadway musical! Da jeg saa saa at chancen boed sig i Chicago arrangeret af et kompagni ved navn Broadway in Chicago sjovt nok, tog jeg muligheden og gik ind og saa en meget underholdende, men naeppe revolutionerende musicaludgave af Shrek. En musical som indeholdt elementer af samme humor fra filmen og underholdende justeringer og tilfoejelser, som blandt andet dannede familiaere relationer mellem Lord Faquad og en af Snehvides syv smaa dvaerge.

Fra Chicago tog jeg derefter til Minneapolis, hvor jeg har overnattet to naetter hos Julie nu. Jeg havde absolut ingen forventninger til, hvad Minneapolis skulle indeholde, men jeg maa indroemme, at jeg er blevet positivt overrasket. Jeg befinder mig nemlig i oejeblikket i en af USA's mest progressive byer, som til de flestes overraskelse faktisk af blandt de foerende paa landsplan (og dermed ogsaa verdensplan) indenfor naesten alt form for kultur. De har livemusik, teater, kunst, you name it, og at jeg derudover er blevet udstyret med en fantastisk turguide personificeret i Julie, goer det kun endnu bedre. Jeg siger jer, hun har en viden om Minneapolis, som er mildt sagt overvaeldende, og jeg faar en masse fine historier, som jeg virkelig skal goere mig umage for at holde fast i.

Af attraktioner kan bl.a. naevnes en meget vaesentlig en, som ville kunne lokke de fleste piger afsted til Minneapolis: nemlig Mall of America - USA's stoerste indkoebscenter! Man kommer let til at glemme alt om Fields derude ved Oerestaden, naar man besoeger dette sted, som udover tonsvis af diverse butikker bl.a. taeller sin egen forlystelsespark i midten af det hele og et akvarium! Jeg har faaet fortalt, at folk rejser hertil med tomme kufferter udelukkende for at shoppe og saa rejser tilbage igen. Til interesserede kan jeg naevne, at det vist nok er Iceland Air, der arrangerer ture som disse. Dette sted ville kunne tilfredsstille selv den mest kraevende shoppaholic!

En anden meget vaesentlig grund til nyde dette sted er, at Minneapolis har et af USA's stoerste universiteter! University of Minnesota er praktisk taget en by i sig selv, og der studerer (og hold nu fast) godt og vel 80.000 mennesker her! Lad vaere med at haenge mig op paa dette tal, men det er i hvert fald et enormt universitet! Julie har meget taette venner her med danske roedder faktisk, og jeg fik saaledes lov til at blive vist rundt af Daniel, som bor paa Campus i et saakaldt fraternity home. Og efter en rundvisning i en lille del af denne saa godt som selvstaendige by fik jeg indtrykket af, at dette naesten skulle vaere det ultimative sted for at studere uden at komme ud af form med de imponerende sportsfaciliteter, og maaske ikke vigtigst af alt, for det er vel uddannelse, men meget vaesentligt saa er det et grumt sted at feste! Lad mig bare sige, at jeg har faaet fortalt, at det der foregaar i American Pie Beta House ikke er saa langt fra virkeligheden, som man skulle tro!

Om aftenen fik jeg lov til at moede Daniels familie, da hans bror, Eric, netop bestod college som pilot! Her fik jeg faktisk mulighed for at tale mit modersmaal til tider, som efterhaanden er gemt saa godt vaek, at jeg giver mig selv en amerikansk accent. Det er lidt forfaerdeligt! Men jeg havde en rigtig god aften, og blev budt velkommen med aabne arme, saa det naesten bliver forventet, at jeg en dag kommer til at studere paa University of Minnesota! Og jeg er ikke helt afvisende overfor det, maa jeg indroemme. Gennem den tid jeg har vaeret her, har jeg vurderet de forskellige steder og funderet over, hvorvidt jeg kunne forestille at bo de forskellige steder. Og med det indtryk jeg fik af universitetet her, kunne jeg godt forestille mig at studere her en dag, men kun for en kortere periode - jeg tror ikke, jeg vil kunne give slip paa Danmark i laengden! For ikke at tale om, hvilke proevelser jeg allerede gaar igennem uden min hoejtelskede leverpostej derhjemme! Savnet traenger sig da ogsaa paa en gang imellem, naar jeg bl.a. faar sendt billeder og faar fortalt, at min lille oejesten derhjemme, Leica, har laert at svoemme. Damn, jeg savner den lille vovse!

Men som I kan hoere har jeg det godt! Jeg skal snart til at sige farvel til livsstilen i byerne, for nu gaar det vestpaa! Jeg skal besoege familie i Colorado i starten af september, saa planen var, at jeg ville tilbringe min tid i naerheden af Rocky Mountains og diverse nationalparker! Faktisk var min tanke, at jeg skulle campe, men jeg er ved at traekke de foelehorn lidt tilbage igen af den simple grund, at det naesten er umuligt for mig at komme de steder jeg gerne vil hen uden en bil! Og det er altsaa ikke kun med alkohol og gambling, jeg er begraenset af min alder, for jeg kan ikke leje bil her. Men jeg er ved at faa styr paa planlaegningen og har fundet en maade hvorpaa jeg kan besoege bl.a. Yellowstone NP. Det glaeder jeg mig helt vildt til! Naeste stop hedder dog South Dakota, som kan byde paa bl.a. Mount Rushmore. Her faar jeg lov til at bruge nogle dage sammen med Julies bror, med hvem jeg kun har snakket i telefon med ganske kort. I tell ya, amerikanere er saa ufattelig gaestfri! Det er overvaeldende og rigtig, rigtig rart! Planen er derefter: Yellowstone, Salt Lake City og Moab, Utah, foer turen gaar til Colorado!

Naa, men jeg vil lade det vaere alt for denne gang. Jeg ved ikke, hvor meget internet, jeg vil kunne komme i naerheden af i Rocky Mountains, but I'll keep in touch! Haaber I har det dejligt derhjemme!

Michael over and out.