Profile
Blog
Photos
Videos
Vi sov som sagt i bussen i nat. Det var lidt trangt, men vi fik da sovet. Vejene i Vietnam er ikke verdens bedste kvalitet, så bedst som man havde fundet en god stilling, så hoppede man op i luften 5-7 gange og så var der rimelig roligt lidt tid igen.
Kl 5.20 vågnede jeg tilfældigt da tre piger steg af. Jeg vækkede Jesper, for jeg var lidt morgenforvirret. Nej nej vibeke læg dig ned det er ikke os. Og så lukkede han øjnene igen. Jeg tænkte, at han nok havde ret. Alligevel gik jeg i gang med at pakke drengenes iPad sammen og andre af vores ting ned. Få min senere tændtes lyset og uden yderligere varsel begyndte vores ene chauffør at genne folk ud af bussen. Vi fik hurtigt lidt liv i nogle søvnige drenge og 5.30 stod vi på fortovet med alle vores ting. Lidt forvirrede men vi fik tørret søvnen ud af øjnene. Vi fandt et kort frem og det viste sig, at vi var få hundrede meter fra vores hotel.
Vi gik derhen, hvis vi var heldige, kunne vi måske få vores værelse. Hvis ikke kunne vi bare sætte vores ting, så vi ikke skulle slæbe på dem.
Vi åbnede døren og i receptionen lå to mænd og sov. De vågnede halvt op og på deres meget begrænsede engelsk fik vi aftalt, at vores rum var ledigt kl 12.
Vi gik ned mod stranden. Klokken 6 om morgenen er der allerede meget liv. Det er nu, de lokale bruger stranden. Familier badede og legede på stranden. Modne kvinder lavede tai chi, unge mænd spillede Beach volly osv.
Her mens solen stod op og temperaturen endnu var under 30 grader, var det helt tydeligt, at det handlede om dem selv og hinanden, inden dagens travlhed skulle starte.
Vi gik op på en morgen åben cafe og fik lidt at drikke. Da vi kom, var der kun ganske få andre og gaderne var endnu ikke fulde af biler og knallerter. Vi sad og spillede Uno og imens fyldtes cafe’en op med mænd ved bordene, der skulle have deres morgen kaffe og langsom stødte flere til og da vi gik var der fyldt med grupper af mænd der mødtes inden job.
Nu var stranden helt øde og en enkelt turist havde spærret en solseng med et håndklæde og en kasket.
Det var trods det tidlige tidspunkt sjovt at opleve byen vågne.
Vi gik lidt rundt i byen og da et storcenter åbnede, gik vi derind.
Øverst oppe var en bowling hal, så vi hoppede i skoene og spillede et par omgange. Der var også spillehal og det blev også prøvet.
Vi spise lidt morgenmad/frokost
Og inden vi fik set os om var klokken over 12.
Vi fik vores værelse og trængte lige til en slapper.
Vi har været lidt sparsommelige denne gang. Så værelset er ikke luksus på nogen måde, men det virker.
Kristoffer ville på marked i håb om at finde mere fodboldtøj. Så vi gik på jagt, men uden held.
Markus købte en kopi af noget mine craft LEGO så nu kan der leges lidt igen.
Trætte gik vi tidligt i seng, for i morgen venter en travl dag.
- comments